Ti spændende foredrag med vidt forskelligt indhold vil give megen viden og kendskab til kendte personer
Lokalhistorisk Forening for Løgstør og Omegn byder på et stort og spændende program for 2026. Her bliver der mulighed for at lære mange borgere fra Løgstør og opland bedre at kende. Høre om de tiltag de har arbejdet med, hvad formålet med dem har været og hvad de har nået.
Der bydes på i alt 10 arrangementer, hvor de fleste afvikles på Pavillon Christiansminde. Dog afvikles to i Anlægget ved den tidligere politistation og et på Thorup strand, hvor der aflægges besøg på Han Herred Havbåde, Slettestrand.
Alle, der har lyst til at overvære arrangementerne, er velkomne. Dog er det kun for medlemmer, når der holdes generalforsamling. Der betales et gebyr for deltagelse i arrangementerne. Der er tradition for, at der ved arrangementerne er kaffe/te og pålægsboller.
Lokalhistorisk Forening for Løgstør understreger at man skal tilmelde sig foredragene tre dage før de holdes. Det på LogstorLHF.NemTilmeld.dk
Forfatteren Camilla Willesen, der er forfatter til bogen ”Ser du ilden mor” vil torsdag den 29. januar 2026 fortælle om sin forskning vedrørende en slægt i Løgstør. Hun arbejder på at skrive et opfølgende bog til den nævnte.
Onsdag den 25. februar kl. 14.30 vil der være generalforsamling. Der vil der alene være mulighed for deltagelse, hvis man er medlem af foreningen.
Heine Pedersen, Ranum, vil torsdag, den 26. marts 2026 holde et foredrag om nogle af de mange aktiviteter, han har været idemand til. Det som formand for De Rejseglade, forfatter, fotograf, teltudlejer, idemand til Kanal Gourmet & Kultur Rallyet i Løgstør, Vilsted Sø Løb, Spiren på Ranum Skole og mange andre spændende ting. En person med masser af ting at fortælle om og ikke mindst de resultater der er nået-
Han efterfølges med et fordrage torsdag, den 30. april 2026 af pensioneret politibetjent Bjarne Bak. Han er en sand globetrotter, der vil fortælle om en af sine rejser. Det om en rejse til Madagasker hvor rejsen er foregået på motorcykel og dels med offentlige busser og i et land, hvor næsten ingen taler engelsk.
Der vil blive foretaget kransenedlæggelse for modstandsmanden Ove Andersen. Det finder sted i anlægget ved den tidligere Politistation i Løgstør. Et arrangement der holdes mandag, den 4. maj 2026 med start kl. 17.00 og hvortil alle er velkomne.
Der bliver besøg hos Han Herred Havbåde i Slettestrand torsdag, den 28. maj 2026. Her vil der blive fortalt om værftet og bådebyggeriet.
Efter sommerferien bliver det torsdag den 24. september 2026 Folketingsmedlem Theresa Berg Andersen, Løgstør, der vil fortælle om sig arbejde på Christiansborg. Fortælle gode og sjove historier fra sit liv her og som lokalpolitiker. Theresa Berg Andersen er en spændende person som har en kolossal baggrund at tale ud fra.
Altmuligmanden Lars Erik Bengtsson og tidligere slagtermester Erik Werner vil torsdag, den 29. oktober 2026 fortælle om Lendrup Strandbads opstart og udvikling frem til mødet, ligeledes forventes det, at de vil fortælle om de fremtidsplaner, der er med sommerhusområdet.
Onsdag den 11. november 2026 vil der være yderligere en kransenedlæggelse. Denne gang for verdenshelten Jørgen Chr. Jensen fra Løgstør. Han kæmpede for den Australske hær og blev hædret med verdens fornemmeste tapperhedsmedalje Viktoria Korset.
Årets arrangementer sluttes torsdag, den 26. november af med oplæg af direktør Anders Bloksgaard, Limfjordsmuseet. Han vil her fortælle om det sted, hvor der altid sker noget nyt. Fx veteranbussen, Det Røde Bådværft og meget mere. Han vil helt sikkert også komme ind på bestræbelserne på renovering af Frederik VII’s Kanal.







