ForsideMariagerfjordTæt på 6 mill. kroner uddelt til 50 foreninger 

Tæt på 6 mill. kroner uddelt til 50 foreninger 

Tæt på 6 mill. kroner uddelt til 50 foreninger 

Sparekassen Danmarks store lokale velgørende fond, Sparekassen Danmark Fonden Hobro, har på det seneste møde igen været i det meget gavmilde hjørne og ikke mindre end 50 foreninger og institutioner nød godt af dette.

Fonden uddelte næsten 6 millioner kroner til de mange foreninger. 

Samlet set har Fonden i år haft fire uddelingsrunder og det har betydet at de har uddelt ikke mindre end næsten 16 millioner kroner og de har siden starten i 2015 nu uddelt over 114 mill. kroner til foreningslivet og institutioner i lokalområdet. Helt nøjagtig har de efter den seneste uddeling uddelt 114.394.085,00 kroner til i alt 1998 modtagere.

– Vi modtog til årets fjerde uddelingsmøde 86 ansøgninger og af disse var der 50 ansøgere som modtog støtte, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.

– Med ikke mindre end 86 ansøgninger på årets fjerde møde, var der selvfølgelig flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis kede af, at vi hver gang er nødt til at skuffe nogle ansøgere. Denne gang endda 36, hvilket dog procentvis svarer nogenlunde til de afslag vi normalt giver. Men vi har for det første nogle skrappe lovkrav at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, fastslår Poul Søndberg.

– Vores næste uddelingsmøde er i midten af oktober. Til den tid håber vi selvfølgelig også at vores foreninger og institutioner igen er klar med en stribe nye spændende ansøgninger. De første 5 ansøgninger har vi allerede modtaget, slutter Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand, Poul Søndberg.

Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt – også økonomisk. Helt nøjagtigt blev der uddelt 5.794.637,00 kroner. Denne gang var den mindste donation på kr. 3.200,00, som gik til Mariagerfjord Fjerkræklub, der skulle bruge beløbet på lokaleleje til en udstilling. I den anden ende af skalaen var der to foreninger som modtog hver én million kroner. Disse to foreninger var Filmteatret i Hobro og Fjordlaug Hobro. Filmteatret skal bruge de mange penge på renoveringen af den nye biograf og Fjordlauget skal bruge beløbet til at bygge på Sildehagen i Hobro.  Derudover var der en donation på 700.000,00 kroner til Kulturhuset i Viby. 

Sparekassen leverer pengene

Som fondens navn fortæller, er det jo Sparekassen Danmark, som i øvrigt er landets største garantsparekasse, der leverer pengene til fondens gavmildhed. 

Fondens grundkapital på næsten 300 millioner kroner, stammer dog fra en anden sparekasse, nemlig daværende Sparekassen Hobro, som efter et par fusioner, nu altså er blevet til Sparekassen Danmark.

Efter den seneste fusion fik fonden en kursgevinst, og det betyder, at man nu råder over en samlet grundkapital på mere end 600 millioner kroner. Disse mange penge står i garant beviser i Sparekassen Danmark, og det er renteudbyttet herfra, Fonden kan uddele til det lokale foreningsliv og institutioner.  

Den store lokale fond er i sandhed blevet et ”guldæg” for foreningslivet og institutionerne i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed – på et eller andet niveau – kunne uddeles donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.

– Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det går Sparekassen Danmark rent økonomisk, jo større renter kan de udlodde til garanterne og dermed har vi også flere penge at kunne dele ud til ansøgerne, fortæller Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg. 

– Med den seneste uddeling har vi siden starten i 2015 samlet set uddelt ikke mindre end godt 114 millioner kroner til det lokale foreningsliv og de lokale institutioner! Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade for denne håndsrækning de her har fået. Havde de ikke modtaget de mange penge, var der mange ting i området, der ikke var blevet til noget, er jeg sikker på, mener Sparekassen Danmark Fonden Hobros formand Poul Søndberg.

Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virke, er velkomne – store som små. Dog kommer vi jo ikke udenom at så store udlodningen som vi har haft de sidste par år, kan vi jo ikke levere til alle bevillingsmøder, så bliver vores udbytter jo hurtigt brugt op, slutter Poul Søndberg. 

Næste bevillingsmøde afholdes tirsdag den 15. oktober 2025.

Følgende 50 foreninger og institutioner blev støttet på årets fjerde uddelingsmøde:

  • Valsgaard Jagtforening kr. 105.000,00
  • Vejgaard Badmintonklub kr. 10.000,00
  • FDF Hobro kr. 10.640,00
  • Høreforeningen Mariagerfjord kr. 6.000,00
  • Hjerneskadeforeningen Himmerland kr. 7.500,00
  • Nørager Borger- og Håndværkerforening kr. 30.000,00
  • FDF Hobro kr. 14.410,00
  • Skelund Idrætsforening kr. 90.000,00
  • KFUM Spejderne, Aalborg Distrikt kr. 72.500,00
  • Valsgaard Gymnastikforening kr. 35.000,00
  • IF Dannebrog, Astrup kr. 45.625,00
  • Onsild Borgerforening kr. 52.100,00
  • Klejtrup Fiskeriforening kr. 82.750,00
  • Natteravnene Mariagerfjord kr. 14.640,00
  • Aarhus Gymnastikforening – AGF Svømning kr. 6.860,00
  • Marineforeningen for Hadsund og Omegn kr. 10.000,00
  • DDS Spejderne Hobro Gruppe kr. 44.097,00
  • Hammershøj Borgerforening kr. 40.000,00
  • Hadsund Boldklub kr. 199.500,00
  • Hobro Medborgerhus kr. 31.196,00
  • Mariagerfjord Fjerkræklub kr. 3.200,00
  • Kulturhuset Viby C, Aarhus kr. 700.000,00
  • Visborg Omsorgsklub kr. 53.000,00
  • Himmerlands Teater kr. 72.000,00
  • Valsgaard Foredragsforening (Forsamlingshuset) kr. 220.000,00
  • LGBT+HUSET, Aarhus kr. 10.506,00
  • Filmteatret Hobro kr. 1.000.000,00
  • Vikingeskibslauget Fyrkat, Hobro kr. 40.000,00
  • Himmerlandscentrets Idrætsefterskole kr. 12.000,00
  • Ungdoms- og Idrætsforeningen Olympia, Øster Hurup kr. 15.000,00
  • Broen Mariagerfjord kr. 50.000,00
  • Sortemosehus Arden kr. 240.000,00
  • Klejtrup Boldklub kr. 35.000,00
  • Fjordlauget Hobro kr. 1.000.000,00
  • Fruerlundparken, Øster Hurup kr. 50,000,00
  • Forever Dancing, Hobro kr. 9.434,00
  • Aalborg Friluftsliv kr. 7.800.00
  • Hobro Golfklub kr. 250.000,00
  • Hobro IK af 1913 kr. 17.950,00
  • Klejtrup Idrætsforening (Motionscenter) kr. 50.000,00
  • Aarhus Roklub kr. 64.900,00
  • Valsgaard IF 83 kr. 35.000,00
  • Hadsund Bådelaug kr. 50.000,00
  • Øster Hurup Multihus og Idrætshal kr. 213.750,00
  • Nørager Friplejehjems Støtteforening kr. 3.400,00
  • Sct. Mariæ Skoles Big Band, Aalborg kr. 8.879,00
  • Hadsund Håndværker- og Borgerforening kr. 100.000,00
  • Norup og Omegns Kultur- og Idrætsforening kr. 25.000,00
  • Als Hallens Motionscenter kr. 50.000,00
  • Hobro Byforum kr. 500.000,00

I alt bevilget kr. 5.794.637,00

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler