Af agronom Gunner Buck, Hadsund
Svar til Jens Riise Dalgaard: Mariager Fjord ramt af fortidens synder
Jens Riise Dalgaard (S) medlem af byrådet for Mariagerfjord Kommune, skriver i Himmerlandsposten.dk, at årets iltsvind i Mariager Fjord er det værste i 20 år.
Hr. Dalgaard er også formand for Grøn Trepart Mariagerfjord.
Han hævder ligeud, at det er landbrugets skyld, og at der skal fjernes mindst 208 tons kvælstof om året – en tredjedel af den samlede belastning med kvælstof.
Bemærkelsesværdigt er det, at hr. Dalgaard intet bemærker om de enorme mængder slam, der ligger i den dybe del af Mariager Fjord.
Efter min bedste overbevisning er det fortidens synder, der er årsag til, at fjorden har det skidt.
Der findes enorme mængder af fosforholdigt, organisk slam i den dybe del af inderfjorden.
Vi hører aldrig om iltsvind i Randers Fjord. Den fjord får vand fra Gudenå og Nørreå, som afvander langt, langt større landbrugsarealer, end vandløbene til Mariager Fjord gør.
Forskellen er, at Mariager Fjord er en tærskelfjord med en meget dyb inderfjord, der får et meget beskedent vandskifte med Kattegat, fordi yderfjorden fra Dania til Als Odde alene har dybde i sejlrenden og ellers er ganske lavvandet.
LÆS OGSÅ: Jens Riise Dalgaard: Mariager Fjord og vandmiljøet er i krise – vi skal handle nu
Den dybe inderfjord skyldes åbenbart en kæmpemæssig isklump efter istiden.
Mariager Fjord ligner således mere en sø eller et nor end øvrige østjyske fjorde – bortset fra Flensborg Fjord, der har lidt af samme anatomi.
Mariagerfjord er den af de danske fjorde, der er mindst præget af landbrug i sit opland.
Der er mange udsagn om, at den dybe inderfjord rummer enorme mængder af fosforholdigt, organisk slam, som er tilført med industrispildevand, toiletskyl og andet spildevand fra boliger gennem de 100 år, der gik fra man fik vandskyllede toiletter, og til man fik styr på rensning af spildevandet.
Organisk affald som fra en by med 120.000 indbyggere
Jeg fandt for en del år siden en rapport, som F.L. Smith og kommunerne omkring fjorden udarbejdede om fjordens vandkvalitet i 1971.
Dengang udledte en af spritfabrikkernes fabrikker i Hobro hvert år lige så meget organisk affald til fjorden, som der ville være blevet udledt fra en by på 120.000 indbyggere.
Derfor en stor ros til det store arbejde med at føre kloakker uden om fjorden og til det ret nye rensningsanlæg her i Hadsund, hvorfra det rensede spildevand føres et godt stykke ud i Kattegat. Det gavner fjorden.
Men der er vist aldrig gjort alvorligt mente tiltag til at fjerne – eller pumpe ilt ned i – de enorme mængder slam i dybet af inderfjorden, der betyder, at en del af fjorden altid er død, og at skellet mellem iltfattigt og iltrigt fjordvand bevæger sig op og ned afhængigt af vejrliget.
I 1997 var det en lang og meget varm periode, der fik fjorden til at kollapse, så der stank af svovlbrinte omkring det meste af fjorden – i hvert fald fra Hadsund til Hobro.
Samme stank – som af rådden tang – kan man få i næsen næsten hver sommer, når man kører fra Assens til Mariager – altså langs den dybeste del af fjorden.
Fjorden var en kloak
I 1997 blev skylden for fjordens ”bundvending” alene placeret på dansk landbrug med krav om afgift på kvælstofgødning, selv om alle omkring fjorden havde bidraget til, at fjorden var en kloak.
Det var også den bundvending, der medførte, at vi fik den første vandmiljøplan.
Her er det værd at huske, at der skal flere næringsstoffer til at skabe vækst i alger og andre planter – primært kvælstof og fosfor.
Og det er nok nemmere at fjerne fosfor, end det er at styre kvælstof.
Men det glemmer hr. Dalgaard i sin iver for igen at få placeret skylden for iltsvind på dansk landbrug.
Der er store mængder kvælstof opmagasineret i jorden.
Derfor kan man ikke stoppe udledningen lynhurtigt som ved at lukke en vandhane.
Det bildte miljøfolk og politikere ellers befolkningen ind i forbindelse med den første vandmiljøplan, selv om de godt vidste, at det ville tage årtier at stoppe eller reducere udvaskningen af kvælstof.
