ForsideHimmerlandSusanne Flydtkjær: Hvor blev forebyggelsen af, Kræftplan V?

Susanne Flydtkjær: Hvor blev forebyggelsen af, Kræftplan V?

AF Susanne Flydtkjær (Ø) Regionsrådsmedlem og medlem af sundhedsudvalget

Kræftplan V er netop blevet lanceret med ambitionen om at styrke kræftindsatsen i Danmark

Der er rigtig mange gode tiltag  med  fokus på tidlig opsporing, styrkelse og udvikling af behandlingsindsatsen  og ikke mindst senfølgeindsatsen.

Men én afgørende komponent er næsten fuldstændig fraværende: forebyggelse – hvordan kan vi med forebyggelse sikre at færre bliver ramt af kræft. Ikke mindst fordi at kræft er en livstruende sygdom – men fremskrivningen er – at endnu flere vil blive ramt af kræft i fremtiden.

Det er ganske enkelt nødvendigt med mere forebyggelse. Og her har Kræftplan V desværre ikke mange nye bud. Men fokus på rygning, begrænsning af steder, der sælger tobak og nikotinprodukter 18 års aldersgrænse for solariebrug, og beskyttelse af børn og unge i forhold til reklamer for usunde produkter  er kun helt utilstrækkelige forebyggelsestiltag.

For kosten – maden vi spiser – har voldsom stor betydning for vores helbred – herunder kræft.

I Danmark er dårlig kost en af de største risikofaktorer for kræft og  herudover en lang række livsstilssygdomme som type 2-diabetes og hjertekarsygdomme. Alligevel nævnes kosten – maden – kun sporadisk i Kræftplan V – og uden konkrete mål eller strukturelle initiativer.  Ja det er helt væk.

Vi ved, at  indtag af forarbejdet kød  og rødt kød øger risikoen for tarmkræft. Vi ved, at overvægt – ofte forårsaget af usund kost – er forbundet med mindst 13 forskellige kræftformer. Og vi ved, at en plantebaseret kost med masser af grøntsager, fuldkorn og fibre har en dokumenteret beskyttende effekt. Hvorfor omsætter vi ikke denne viden  til handling?

Hvis vi virkelig ønsker at mindske kræftbyrden i Danmark, skal der langt mere ambitiøse tiltag på banen. Vi har brug for nationale kostkampagner, styrket ernæringsundervisning i folkeskolen, mærkningsordninger og regulering af markedsføring af usunde fødevarer rettet mod børn.

Vi har brug for at grøntsagerne bliver billigere – fx ved at fjerne eller nedsætte momsen  på grøntsagerne – som mange lande i EU allerede for længst har gjort.

Vi har også brug for, at hospitaler og institutioner går forrest med sund mad.

Sundhed  og godt helbred begynder ikke i hospitalsstuen, men ved middagsbordet.  Kræftplan V når desværre ikke i mål på forebyggelsessiden.

Håbet  må være  at den fremtidige folkesundhedslov langt bedre kan løfte forebyggelsesindsatsen – også i forhold til de livstruende sygdomme.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler