Styregruppen venter nu spændt på resultatet
Rigtig mange borgere i Hadsund og tidligere elever på Hadsund Skole venter nu spændt på udfaldet af 5 ansøgninger, som styregruppen bag redningen af skulpturen ”Mor og Barn” nu har sendt til: ELROFonden, Sparekassen Danmark Fonden Hobro, Spar Nord Fonden, Svend Nielsen og Herdis Myginds Fond samt Sparekassen Hadsund Fond.
Bag styregruppen står Hadsund Museumsforening og Lokalhistorisk Arkiv som sidste år blev spurgt, om det ikke var noget for dem, at finde midler til en renovering – som sagt så gjort.
– Den gamle fontæne/skulptur ”Mor & Barn” er udført af billedhugger Frantz V. Hansen, og stod i skolegården ved den gamle Hadsund Skole, men da skolen i Kirkegade blev bygget om, lå skulpturen tilbage, men blev reddet i 12 time. Siden har den lagt til hvile flere steder rundt omkring i byen, sidst ude hos Hadsund Stenhuggeri på Aalborgvej, fortæller Hans Henrik fra styregruppen og fortsætter:
– Her har en kunde set skulpturen ligge henslængt – tidligere elev på skolen som kunne huske skulpturen. Hun henvendte sig efterfølgende til Poul Bergmann, som igen henvendte sig til os – om ikke det var et forsøg værd, at få skulpturen op at stå igen.
– Vi kontaktede Bevaringscenter Nord i Aalborg, der sendte Krassimira Frangova (Krassy) ned for at besigtige skulpturen, så de kunne komme med et overslag på prisen for en renovering. Det har vi modtaget, og derefter søgt de 5 fonde om hjælp til restaureringen.
Om skulpturen
Skulpturen er lavet af billedhugger Frantz V. Hansen, og fungerede dengang som drikkevandskumme og opstillet i den gamle skolegård ved Hadsund Skole i Kirkegade i december 1955. Midlerne til hende blev dengang fremskaffet ved bidrag fra PRIVAT-PERSONER.
Højtideligheden – da ”Hun” blev afsløret på skolen – blev overværet bl.a. af repræsentanter fra omegnens kommuner, sogneråd, skolekommissionen. Skolekommissionens formand overgav skulpturen til kommunen. Sognerådsformanden overdrog derefter ”hende” i skoleinspektørens varetægt med ønsket om, at den må bevares som et symbol på skolens liv og trivsel i kommende slægtled.
– Daværende skoleinspektøren lovede, at værne om den smukke gave, hvad der ikke er sket, så for at råde bod på skoleinspektørens sømmelighed, vil det være på sin plads at få hende frem igen, til glæde for alle os, der kan huske hende, slutter Hans Henrik.
