ForsideVesthimmerlandStor ros til aktørerne i Kanal Gourmet og Kultur Rally

Stor ros til aktørerne i Kanal Gourmet og Kultur Rally

Stor ros til aktørerne i Kanal Gourmet og Kultur Rally

Succesen omkring deltagelse i Kanal Gourmet & Kultur Rally 2025 er allerede stor. Halvdelen af pladserne på næste års rally er solgt. Arrangørerne Lions Club Løgstør forventer, at der måske allerede inden jul kan meldes udsolgt. Står den teori til troende, så er det et halvt år før, det i år blev meldt udsolgt.

-Tilbagemeldingerne fra dette års deltagere har været yderst positive. Deltagerne roser arrangementet i høje toner og giver udtryk for, at de vil anbefale andre at deltage. Ligeledes påtænker mange at tilmelde sig Kanal Gourmet & Kultur Rallyet igen i 2025. Flere nævner også, at de vil benytte arrangementet til en utraditionel måde at fejre fødselsdag elle anden mærkedag på. Det fordi der er en anderledes uformel måde at arrangere en fest på, fortæller tovholder Thorkil Baattrup-Andersen, Lions Club Løgstør, der kritisk har været spørgeskemaerne igennem.

Deltagerne bliver bespist med mange retter mad, drikkevarer og lækkerier. Foto: Heine Pedersen

-Deltagerne er yderst overraskede over det brede indhold, der er i arrangementet og alt det, de fik på ruten. Der har været stor ros til de mange, der har uddelt smagsprøver på mad og drikkevarer, de medvirkende kunstnere, den herlige musik, der blev budt på. Ikke mindst det afsluttende kagebord på Pavillon Christiansminde, der betegnes som Danmarks største, har gjort indtryk. 

-Vi må erkende, at Kanal Gourmet & Kultur Rally er som en luksusliner, der kommer til byen. Besætningen udgør cirka halvdelen af de passagerer, der er ombord. Vi tilbyder 307 pladser til deltagere og har ca. 152 frivillige og ulønnede i gang med planlægning og afvikling. En aktivitet der kun kan gennemføres, fordi alle involverede bakker positivt op omkring at give deltagerne en kæmpe helhjertet oplevelse, fortæller tovholder Thorkil Baattrup-Andersen, Lions Club Løgstør.

-Herligt at vi sammen med øvrige ildsjæle i Løgstør og omegn kan præsentere et super engageret område og sammenhold. Den fælles opbakning gør indtryk på deltagere og guider. Den sidst- nævne gruppe var i år tre folketingsmedlemmer, en minister, medlemmer af regionsrådet og byrådet i Vesthimmerlands Kommune samt lokalhistoriske ildsjæle. Deltagerne på turen lærer på meget om hvad sammenholdet i et lokalsamfund kan gøre, og hvad det kan betyde for overlevelse. Bedst af det hele er, at næsten alle har givet tilsagn om, at de er klar som guider igen i 2025.

Så tænker man, at de blot gentager tingene, men nej. Der sker hele tiden noget nyt i Løgstør og på den rute man bevæger sig på. Kommer der facts om den renovering. der er påtænkt med Frederik d. VII’s Kanal? Er udvidelsen af havnen i Løgstør kommet i gang og hvordan går det med det påtænkte nybyggeri på havnen? Løgstør er en by, der altid er gang i, og historierne er derfor uudtømmelige slutter Thorkil Baattrup-Andersen der har det overordnede ansvar for arbejdsgruppen i Lions Club Løgstør, omkring afviklingen af Kanal Gourmet & Kultur Rallyet 2025.

Muslingesuppe er en yndet tradition hos Kanalfogedens Køkken. Foto: Heine Pedersen
Der bydes på smagsprøver af mange slags råvarer. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler