Stor optimisme før topkampen mod Hillerød
Der er lagt op til en spændende lørdag på DS Arena, når Hobro IK tager imod rækkens tophold Hillerød i NordicBet Ligaen. Kampen fløjtes i gang klokken 14.00, og rundt omkring i byen er optimismen stor – det afspejler sig tydeligt i denne uges Tipsdyst.
Hele 14 lokale erhvervsfolk har givet deres bud på resultatet, og troen på en sejr til Hobro IK er massiv. De fleste tipper hjemmesejr – flere endda med klare cifre som 3-1 eller 4-0.
Tipsdysten, der uge efter uge sætter lokale profiler op mod hinanden, har udviklet sig til en fast tradition omkring Hobro IK’s kampe.
Lige nu topper Hera El stillingen med 100 point foran Karl Jensen og Meny, der følger efter.
Om optimismen rammer plet, får vi svaret på lørdag eftermiddag på DS Arena. Billetter til kampen kan købes via shop.hikfodbold.dk.


