Støvring Højdal: Strukturplan til afstemning efter 10 ugers høring
På møde i Teknik og Miljøudvalget i Rebild Kommune den 11. marts 2025, skal udvalget bl.a. behandle en beslutningssag: Vedtagelse af strukturplan for Støvring Højdal
Forslag til strukturplan for Støvring Syd har været i offentlig høring i 10 uger. Der er modtaget 41 høringssvar til forslaget, som overordnet omhandler trafik og forbindelser, bydelscenter, dagligvarehandel, vandhåndtering, natur- og landskabshensyn og hensyn til nuværende beboere i området og i Støvring by.
Siden høringsperioden har området fået nyt navn, og hedder nu Støvring Højdal. Forvaltningen anbefaler nogle tilpasninger af planen. Der skal tages stilling til om strukturplanen skal vedtages. Derudover skal der tages stilling til navngivning af bydelscenteret og af trafikvejen gennem området.
Bilag 1 – Oversigtskort
Bilag 2 – Strukturplan for Støvring syd
Bilag 3 – Behandling af høringssvar
Bilag 4 – Samling af høringssvar
Bilag 5 – Oversigtskort med ændringer
Bilag 6 – Miljøvurdering
Bilag 7 – Sammenfattende redegørelse
Text: Teknik- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget, Byrådet
Indstilling Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalg og byråd anbefaler:
- at ændringerne vedr. stier, bydelscenter, eksisterende ejendomme og tilpasning af Lushøj-kvarteret indarbejdes i planen,
- at der sker ændringer af redaktionel karakter,
- at forslag til strukturplan for Støvring Højdal vedtages,
- at bydelscenteret i området navngives GROpunktet, og
- at trafikvejen gennem området navngives Højdalspassagen
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede den 27. juni 2024, punkt 82, at godkende forslag til strukturplan for Støvring Syd og sende forslaget i offentlig høring i 10 uger. Planområdet er vist på oversigtskort i bilag 1. Forslag til strukturplanen er vedlagt i bilag 2.
Strukturplanen danner de overordnede rammer for udviklingen af Støvring mod syd. Planen skal sikre en sammenhængende udvikling af byen, der både tager hensyn til omgivelser og imødekommer de behov, der følger med byudviklingen. Planen er Rebild Kommunes hensigter for udviklingen af området, men det er ikke en juridisk bindende plan.
Offentlig høring
Planen har været i offentlig høring i 10 uger i juli-september 2024, og i høringsperioden er der afholdt et borgermøde om planen. Der er indkommet 41 høringssvar til planen. Den 2. oktober 2024 fik Økonomiudvalget en orienteringssag, pkt. 180, hvor temaerne i høringssvarene blev præsenteret i punktform.
Høringssvarene omhandler i hovedtræk nedenstående emner. Høringssvarene er enkeltvist uddybet og kommenteret i bilag 3. Alle høringssvar er vedlagt i fuld længde i bilag 4.
Trafikvejen gennem området
Flere høringssvar omhandler trafikvejens placering og forslag om at flytte linjeføringen. Nogle foreslår en anden krydsning af Mastrup Bæk af hensyn til natur- og landskabsinteresser. Andre foreslår en linjeføring syd om boligområderne, så vejen bliver en ydre afgrænsning af byen. Forslagene bunder i en bekymring om, at vejen bliver en barriere i bydelen.
Flere høringssvar omhandler bekymring for, om vejen kommer til at medføre støjgener for både de nye boligkvarterer og for de eksisterende beboere i området. Desuden opfordrer flere til, at vejen anlægges, inden udviklingen af bydelen starter op af hensyn til nuværende beboere og trafikanter i området.
Forvaltningen vurderer linjeføringen ud fra flere hensyn. Vejen skal aflaste Nibevej og Buderupholmvej, og samtidig skal den bidrage til at aflaste Hobrovej for trafik gennem byen. Linjeføringen er derfor en afvejning mellem hvor meget, den påvirker byudviklingen, hvor meget den påvirker natur- og landskabsværdier, og hvor godt den aflaster det eksisterende vejnet. Forvaltningen vurderer, at den aktuelle linjeføring er det bedste kompromis mellem de tre forhold.
Forvaltningen anbefaler, at strukturplanen ikke ændres på baggrund af høringssvarene.
Trafik
Flere høringssvar omhandler bekymring om, hvilken betydning planen får for trafikken i byen og for beboere i og omkring byen. Det handler både om trafikken i midtbyen og trafikken i den sydlige del af byen, herunder på Buderupholmvej, Nibevej og Vestre Primærvej. Der opfordres til at lukke Buderupholmvej for gennemkørende trafik, samt at enten lukke eller neddrosle trafikken på Nibevej.
Der er også opfordringer til at sikre gode forbindelser til bydelen med offentlig transport, der forbinder bydelen med midtbyen og bus- og togstationen.
Forvaltningen vurderer, at den nye trafikvej gennem området skal være anlagt, før Buderupholmvej kan lukkes for gennemkørsel. Byrådet besluttede 27. juni 2024, pkt. 81, at Nibevej bibeholdes som en gennemgående fordelingsvej. Forvaltningen vurderer, at strækningen mellem Vestre Primærvej og Hobrovej bør udformes med hastighedsdæmpende tiltag, faciliteter for gående og cyklende, samt forbud mod gennemkørende lastbiltrafik.
Forvaltningen anbefaler, at strukturplanen ikke ændres på baggrund af høringssvarene. Forvaltningen vil følge udviklingen i trafikken i takt med, at området udbygges.
Stiforbindelser
Nogle høringssvar omhandler opfordringer til, at der sikres gode stiforbindelser både internt i området og som forbindelser til eksisterende by og til de grønne områder omkring.
Internt i området handler det især om sikre skoleveje fra både bydelens kvarterer og fra Høje Støvring og boligområderne nord for Nibevej. Der opfordres desuden til at koble området på de eksisterende stiforbindelser i byen.
Forvaltningen vurderer, at det er oplagt at koble på de eksisterende stier flest mulige steder. Det er desuden vigtigt, at sikre gode forbindelser til bydelens samlingspunkt, hvor livs- og læringsmiljøet med den nye skole også skal ligge. Placering af stiforbindelser som sikker skolevej skal kvalificeres i de enkelte kvartersplaner, når områdernes udformning kendes nærmere.
Forvaltningen anbefaler, at stiforbindelserne i Støvring Højdal forbindes til stien gennem Høje Støvring.
Bydelscenter og dagligvarebutikker
Flere høringssvar omhandler bekymring om planerne for et bydelscenter i Støvring Højdal, og hvilke konsekvenser det kan have for butikslivet i Støvring midtby, Skørping og øvrige omegnsbyer. Det omhandler særligt bekymring for, at der åbnes butikker i Støvring Højdal. Der opfordres til, at udvikling af midtbyen får førsteprioritet. Samtidig opfordrer andre høringssvar til, at der sikres mulighed for dagligvarehandel i Støvring Højdal, så beboere får kortere til dagligvareindkøb.
Desuden foreslår nogle høringssvar en række funktioner, som et bydelscenter kan rumme for at skabe liv i området.
Forvaltningen vurderer, at betegnelsen bydelscenter har vakt forskellige forståelser for, hvad området skal rumme. Strukturplanen peger på området som en mulig placering af en dagligvarebutik, hvis der skal åbne en i Støvring Højdal. Om der skal gives mulighed for dagligvarebutikker i området, vil være en særskilt politisk beslutning på baggrund af detailhandelsanalysen, som forventes behandlet i april.
Forvaltningen vurderer desuden, at det kan være en fordel at ændre betegnelsen af bydelscenteret, så det relaterer sig mere til de hverdagstilbud, som området skal byde på, og dermed opfattes i mindre grad som en konkurrent til midtbyen.
Forslagene om funktioner, der kan indgå i området tages med videre til kvartersplanen, der skal laves for området.
Forvaltningen anbefaler, at området omtales som hverdagens samlingspunkt i stedet for et bydelscenter i strukturplanen, samt at beskrivelsen af området uddybes i overensstemmelse med det bystrategiske hovedgreb for Støvring, som blev behandlet af byrådet 27. februar, pkt. 19.
Vandhåndtering
Nogle høringssvar omhandler bekymring for, om de tre recipienter, Juelstrup Sø, Mastrup Bæk og Lindenborg Å, kan håndtere vandmængderne, som ledes dertil, når bydelen udvikles. Det omhandler både bekymring om oversvømmelser fra recipienterne og om vandkvaliteten i vandløbene kan opretholdes.
Forvaltningen vurderer, at recipienternes robusthed til at tage imod vandet er et vigtigt opmærksomhedspunkt. Vandhåndteringsløsningen skal kvalificeres i en vandhåndteringsplan for hele området, som skal udarbejdes i forlængelse af vedtagelsen af strukturplanen. Disse opmærksomhedspunkter skal kvalificeres i denne plan.
Forvaltningen anbefaler, at strukturplanen ikke ændres på baggrund af høringssvarene.
Planens omfang
Nogle høringssvar spørger til behovet for så stor en plan og om der vil være befolkningsgrundlag til det. Det omfatter både en bekymring for en by med mange tomme boliger og for, om byens nuværende trafikale udfordringer, vil blive værre i fremtiden.
Forvaltningen vurderer, at strukturplanen har et mangeårigt sigte. Planen inddeler projektet i etaper, som kan udvikles i det tempo, der følger behovet. Realiseringen etapeopdeles, så der tages højde for, at udbygningen af området ikke sker hurtigere, end der er grundlag for. Det skal netop sikre, at der ikke bliver for mange ledige byggegrunde, som der ikke er befolkningsudvikling til.
Forvaltningen anbefaler, at strukturplanen ikke ændres på baggrund af høringssvarene.
Betydning for beboere i og omkring området
Nogle høringssvar omhandler bekymring om, hvad planen vil betyde for dem, der bor i området i dag. Det omhandler både økonomisk betydning, mulighed for at blive boende, og hvordan de er stillet, hvis de ønsker enten at sælge deres ejendom eller blive boende uden at udstykke deres jord. Ligeledes er der høringssvar fra beboere i de dele af Støvring, som kommer til at grænse op til Støvring Højdal, som spørger ind til, hvordan udviklingen kommer til at påvirke dem. Nogle ønsker at indgå i byudviklingen, og at de kan indgå i byens fællesskaber, mens andre ikke ønsker at være en del af udbygningen.
I høringssvarene efterspørges der klare tidsplaner for, hvornår udviklingen kommer til at ske, samt mulighed for at blive inddraget i processen i den videre planlægning.
Forvaltningen vurderer, at strukturplanen giver grundejere i området et grundlag at forholde sig til. Inden områderne begynder at blive udbygget, vil der blive udarbejdet en kvartersplan for hvert kvarter, som fastlægger kvarterets udformning nærmere. Først derefter udarbejdes byggeretsgivende lokalplaner. Forvaltningen vurderer, at lodsejere i områderne skal involveres, når der skal udarbejdes kvartersplan for et område.
Der er ikke en tidslinje for, hvornår områdets forskellige etaper forventes at opstarte. Det skyldes at det er en plan, som skal realiseres over mange år, og udviklingen og befolkningsvæksten kan ændre sig. Der er i stedet fastlagt en etapeplan, som fastlægger en rækkefølge på kvartersplanerne.
Forvaltningen anbefaler, at de hvide byudviklingsområder i strukturplanen tilpasses, så de inkluderer de eksisterende ejendomme i området. Det gælder kun for de eksisterende ejendomme, som ligger i naturlig tilknytning til byudviklingsområderne allerede, og hvor det er foreneligt med natur- og landskabsinteresserne. Tilpasningen skal synliggøre, at ejendommene skal tænkes ind i udviklingen.
Natur- og landskabshensyn
Nogle høringssvar omhandler opfordring til at tage mere hensyn til den omgivende natur med flere friholdt arealer og større naturkorridorer. Der opfordres også til at tænke grøn trepart sammen med Støvring Højdal, og at stille krav om begrønning af erhvervsområderne.
Forvaltningen vurderer, at natur- og landskabshensyn skal vægtes højt, og det indgår også som et af planens hovedtemaer. Strukturplanen udlægger arealer til både naturzone, hvor naturbeskyttelse vægter højest, og rekreative zoner, hvor landskaber vægtes højt, og der trækkes grønne kiler helt ind i kvartererne. Når strukturplanen er vedtaget, skal der udarbejdes en vand- og landskabsplan, som skal udfolde dette yderligere.
Forvaltningen anbefaler, at strukturplanen ikke ændres på baggrund af høringssvarene.
Forslag om ændringer af arealudlæg
Nogle høringssvar omhandler forslag om specifikke ændringer af de arealudlæg, der vises i planen. Særligt i det sydøstlige kvarter, Lushøj, opfordrer nogle høringssvar til at kvarteret enten tages helt ud af planen, eller at byudviklingen begrænses markant i området, så det kommer til at fremstå mere åbent og grønt. Det skal sikre en god overgang til de omgivende landskaber og naturværdier.
Et høringssvar foreslår at flytte placeringen af et bassin, som overlapper med en beboelsesejendom i dag. To høringssvar omhandler ønske om, at Ådalshøj øst for Buderupholm tages med i planen som et byudviklingsområde fremfor rekreativt område.
Forvaltningen vurderer, at Lushøj-kvarteret adskiller sig fra de øvrige kvarterer i Støvring Højdal, fordi det er præget mere af omgivende natur- og landskabsinteresser. En mindre del af kvarterets byudviklingsområder overlapper med bevaringsværdige landskaber udpeget i kommuneplanen.
Forvaltningen anbefaler, at byudviklingsområdet i Lushøj-kvarteret tilpasses, så det ikke overlapper med bevaringsværdigt landskab, samt at placeringen af bassinet i det nordvestlige hjørne flyttes af hensyn til både beboere og vandhåndtering.
De foreslåede ændringer kan ses på kortet i bilag 5. Ændringerne medfører ikke supplerende høring af strukturplanen.
Opsummering
Høringssvar fra lodsejere og beboere indenfor planens område omhandler især ønske om, at der tages hensyn til de nuværende beboere samt spørgsmål og bekymring om, hvad planen kommer til at betyde for dem. Der er både ønsker om, at de inkluderes i bydelens kvarterer og fællesskaber, og andre, som ønsker at de kan blive liggende uden at være en del af den omgivende by.
Høringssvar fra beboere i eksisterende by omhandler især bekymring om, hvilken betydning udviklingen får for den eksisterende by, særligt i forhold til trafik, sikre skoleveje og bymidten. Fra beboere i Buderupholm-området går bekymringerne især på gener fra trafikken på Buderupholmvej, hvis ikke vejen lukkes for gennemkørende trafik. Derudover er der vægt på, at der tages hensyn til de beboere, der skal være naboer til bydelen, så beboerne både inddrages i den videre planlægning, og så naboer generes mindst muligt under byggeriet.
Bidrag til kvartersplaner og landskabsplaner
Mange forslag i høringssvarene går på mere konkrete opmærksomhedspunkter, der vil høre til i den planlægning, der kommer efter strukturplanen. Der er derfor mange høringssvar, som forvaltningen ikke anbefaler at ændre strukturplanen af, men som forvaltningen vil tage med til de kommende planer for vand, landskab og de enkelte kvartersplaner. Det omhandler: Kvalificering af vandhåndteringen, bydelens indpasning i landskaberne, udformning af bydelscenteret, sammenhængen til den eksisterende by, samt den nærmere udformning af de enkelte kvarterer, herunder fastlæggelse af veje og stier, fordeling af boligtyper og -former, behov for støjafskærmning og krav til byggeriernes udformning.
Navne i området
Økonomiudvalget besluttede den 2. oktober, pkt. 180, at navngive hele området Støvring Højdal. Navneændringen konsekvensrettes derfor i planen. Derudover er det nye livs- og læringsmiljø i området navngivet GRO. I forlængelse af disse navneændringer anbefaler forvaltningen, at øvrige stednavne i området gives nye navne, som afspejler områdets navn.
Bydelscenteret har vakt flere bemærkninger om forventningen til områdets funktion. Forvaltningen anbefaler derfor, at området navngives. Forvaltningen foreslår GROpunktet, som falder i tråd med livs- og læringsmiljøet, og samtidig understreger, at det er herfra byudviklingen tager sit afsæt.
Trafikvejen gennem området, som skal forbinde Skørping med motorvejen og aflaste trafikken gennem Støvring by er også omtalt forskelligt gennem tiden. Forvaltningen foreslår at vejen navngives Højdalspassagen, så vejnavnet afspejler hele området.
Miljøvurdering
Planen er omfattet af Miljøvurderingsloven, og der er udarbejdet en miljørapport, som har været sendt ud sammen med lokalplanen i høringsperioden. Efterfølgende er der udarbejdet en sammenfattende redegørelse med overvågningsprogram. Miljørapporten er vedlagt som bilag 6 og den sammenfattende redegørelse er vedlagt som bilag 7.
Videre proces
Med vedtagelsen af strukturplanen igangsættes realiseringsfasen af Støvring Højdal. Som grundlag for udviklingen, igangsættes først en vandhåndteringsplan og en natur- og landskabsstrategi for hele Støvring Højdal. De to skal fastlægge nærmere, hvordan vandet skal håndteres i området, og hvordan byudviklingen skal tilpasses landskabet og indarbejde grønne strukturer i bydelen.
Sideløbende igangsættes den første kvartersplan, som vil blive Mastrup Ådalskvarteret, se område på kortet i bilag 5. Kvartersplanen skal sætte rammerne for, hvordan området skal udformes. Mastrup Ådalskvarteret rummer også bydelscenteret og GRO, og planen vil derfor også præcisere GROs placering i området. Kvartersplanen vil blive udarbejdet sideløbende med vandhåndteringsplanen og natur- og landskabsstrategien, og de tre vil løbende koordineres og tilpasses efter hinanden. Kvartersplanen koordineres desuden med den videre planlægning af GRO.
Vandhåndteringsplan, natur- og landskabsstrategi og kvartersplan forventes alle afsluttet i andet halvår af 2025. De tre vil danne grundlag for, hvordan området byudvikles. Det vil derfor være grundlaget for, at der kan udlægges kommuneplanrammer og efterfølgende udarbejdes lokalplaner for området. Alle tre planer fremlægges til politisk behandling.
Økonomi
Der vil følge en række afledte effekter af vedtagelsen af strukturplanen, som kan kræve økonomi. Det omfatter blandt andet:
- Etablering af GRO (292 mio. kr. afsat i perioden 2025-2031)
- Anlæg af Højdalspassagen (83 mio. kr. afsat i perioden 2031-34)
- Evt. opkøb af ejendomme
- Evt. byggemodninger
- Evt. ekspropriation i forbindelse med vejanlæg
- Evt. midlertidige tiltag i forbindelse med opstart af realiseringen
