ForsideMariagerfjordStøt Hadsunds lokalhistorie

Støt Hadsunds lokalhistorie

Støt Hadsunds lokalhistorie

Som på alle andre lokalhistoriske arkiver vil Hadsund Museumsforening og Hadsund Lokalarkiv (HLA), Rosendals Allé 8, også i det nye år indsamle og bevare vidnesbyrd om og fra den lokale historie.

”Det arbejder vi stadig med,” oplyser Hans Henrik Rasmussen og fortsætter: ”Vore frivillige er i fuld gang med at registrere de mange arkivalier, deltager i forskellige kurser, så de på den måde kan lære at behandle det indkomne materiale og samtidig hjælpe og vejlede de gæster, som henvender sig til os.”

Kontingent 2026

Lige nu er der udsendt kontingentopkrævninger til medlemmerne, og der er allerede modtaget en del indbetalinger for 2026. Bestyrelsen håber naturligvis, at alle tidligere – og gerne nye – medlemmer vil støtte arbejdet med et kontingent i det nye år.

Man kan støtte arkivets og foreningens arbejde med et årligt medlemskab til følgende priser:

  • Personligt (P): kr. 175,-
  • Familie (F): kr. 225,-
  • Firma/Forening (FF): kr. 525,-

Med medlemskabet følger årskort 2026 til de fleste af Nordjyske Museers afdelinger samt to numre af magasinet Gammelt Nyt.

Støtten kan indbetales via MobilePay: 86 45 16 eller ved bankoverførsel til 9200 4582511220.

Hans Henrik Rasmussen oplyser, at man er velkommen til at besøge arkivet i åbningstiden (ring eller SMS gerne i forvejen) tlf.: 93 87 95 60 eller via mail: lokalarkivet-hadsund@outlook.dk. Der er åbent mandage mellem kl. 9.30 og 11.30.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler