Stigende elevtal giver trængsel på Vestermarkskolen i Aars
Bestyrelse og MED ved Vestermarkskolen har henvendt sig vedrørende pladsproblemer og mulige løsninger herpå. Henvendelsen behandles i Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune den 12. august 2025.
Baggrund
Vestermarkskolen har oplevet et stigende elevtal
| 2025 | 2024 | 2023 | |
| VHK | 47,77 | 43,89 | 40,93 |
| Andre kommuner | 17,47 | 18,17 | 15,55 |
| 65,24 | 62,06 | 56,48 |
Den 1. august 2025 er der således 70 elever indskrevet og 73 medarbejdere ansat. De nuværende prognoser viser, at elevtallet vil være stabilt højt de næste 4 – 5 år.
Bestyrelse og MED ved Vestermarkskolen har henvendt sig, da stigende elevtal og deraf følgende stigning i medarbejdere har ført til mangel på plads til grupperum, klasselokaler, multifaglokale, opbevaringskapacitet til hjælpemidler og forberedelses- og mødefaciliteter.
APV’en viser desuden et behov for flere og moderniserede toiletfaciliteter.
Bestyrelse og MED har fremsendt en tretrins løsningsmodel, som er udarbejdet med den viden og kapacitet, der er internt på Vestermarkskolen.
Forvaltningen anerkender de udfordringer Vestermarkskolen påpeger, disse er også præsenteret for udvalget på seneste dialogmøde.
Forvaltningen vil anbefale, at Ejendomscentret og eventuelt en arkitekt kobles på for at kvalitetssikre løsningerne og estimerer økonomi og tidsperspektiv herpå. Dette vil kunne ske i løbet af efteråret, således at løsningsmodellerne kan indgå i prioriteringerne af Masterplanmidlerne for 2026. Vestermarkskolen har derudover overførte midler, som kan bidrage til finansiering af løsningerne.
Forventet konsekvens: At de fysiske rammer for elever og ansatte på Vestermarkskolen forbedres.
Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.
Økonomi: Kendes endnu ikke.
Procesplan
Løsningsmodellerne bearbejdes yderligere, hvorefter de indgår i prioritering af Masterplanmidler for 2026, hvilket sker på udvalgets møde i december 2025.
Sagen afgøres i: Børne- og Familieudvalget.
Indstilling
at Ejendomscentret og eventuelt en arkitekt kobles på for at kvalitetssikre løsningerne, estimerer økonomi og tidsperspektiv herpå, således at løsningsmodellerne kan indgå i prioriteringerne af Masterplanmidlerne for 2026.





