ForsideVesthimmerlandStatus på netværkscaféer i Vesthimmerlands Kommune

Status på netværkscaféer i Vesthimmerlands Kommune

Status på netværkscaféer i Vesthimmerlands Kommune

I forbindelse med budgetaftalen for 2023 blev der bevilget midler til etablering af netværkscaféer i Farsø, Løgstør og Aalestrup, som et uvisiteret tilbud efter SEL § 79. Formålet med caféerne er at skabe lavtærskeltilbud, der forebygger ufrivillig ensomhed og kan modvirke behovet for mere omfattende kommunale ydelser, som fx støtte efter § 85. 

I anledning af netværkscaféernes to-års jubilæum er der udarbejdet en status for caféernes drift og besøgstal. Denne orientering har til formål at opdatere sundhedsudvalget på caféernes status og belyse, hvor aktivt de benyttes. Orienteringen gives på møde i udvalget den 4. december 2024.

Baggrund: I forbindelse med budgetaftalen for 2023 blev der bevilget midler til etablering af netværkscaféer i Farsø, Løgstør og Aalestrup, som et uvisiteret tilbud efter SEL § 79. Formålet med caféerne er at skabe lavtærskeltilbud, der forebygger ufrivillig ensomhed og kan modvirke behovet for mere omfattende kommunale ydelser, som fx støtte efter § 85. Caféerne bygger videre på erfaringerne fra netværkscaféen i Kimbrerparken i Aars og understøtter kommunens politiske vision om at fremme socialt samvær og forebygge isolation blandt socialpsykiatriens borgere. 

Netværkscaféerne i Farsø, Løgstør og Aalestrup åbnede 1. januar 2022, og i 2024 blev der afsat yderligere midler til at udvide caféernes åbningstider.

Caféerne er strategisk placeret tæt på biblioteker, lokale foreninger og misbrugscenter, hvilket letter borgernes adgang til tilbuddene og styrker netværksmulighederne.

Besøgstal og brugertilfredshed:

Siden netværkscaféernes opstart er der observeret en stigende tilslutning af borgere. I løbet af 2024 er antallet af besøgende generelt steget fra 610 besøg i januar til 820 besøg i oktober, hvilket indikerer en voksende interesse for cafétilbuddene. Særligt fra juli 2024 og frem ses en tydelig stigning, hvor antallet af besøg pr. måned ligger over 700. Dette kan tyde på, at netværkscaféerne er ved at opnå en central plads i borgernes hverdag som et værdifuldt samlingspunkt.

Pr. 1/8-24 blev der ekstraordinært tilført budget til at udvide åbningstiden, hvorfor caféerne nu har en åbningstid fra klokken 09:00-20:00 mandag og torsdag, tirsdag og onsdag 09:00-15:00 og fredag 09:00-14:00. Status på brug af aften åbent pr. 1/11-24 er, at fremmødet er støt stigende, som det også fremgår af oversigten. Borgerne i de etablerede brugerråd udtrykker stor tilfredshed med, at der nu er aften åbent flere dage om ugen. 

Personalet fortæller, at det både er nye ukendte borgere som bruger caféerne, men også kendte borgere som i forvejen er visiteret til en ydelse. Borgerne kommer både for det uformelle samvær og for at få en snak med personalet om fx økonomi eller hjælp til MitID. 

De foreløbige data tyder på, at antallet af borgere visiteret til § 82 b, samt borgere med laveste indsatser på § 85 er faldende, hvilket kan indikere, at formålet med netværkscafeerne sker fyldest.

For at kvalificere det yderligere, vil forvaltningen i det kommende år arbejde på at igangsætte en kvalitativ evaluering af netværkscaféerne. 

Økonomi
Mestringscentret etablerede caféerne uden en yderligere bygningsmæssig omkostning, da lokalerne er forankret i kommunens bygningsadministration. 

Sagen afgøres i Sundhedsudvalget. Handicaprådet orienteres efterfølgende. 

Indstilling: at status tages til efterretning. 

Bilag
Beskrivelse af Netværkscaféerne Vesthimmerland

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler