Standsning af bil førte til anholdelse af formodet narkosælger ved Aars
Politikkommissær Mikkel Brügmann fra Himmerlands Politi fortæller at en standsning af en bil førte til anholdelse af formodet narkosælger
Torsdag aften kl. 19.57 standsede politiet en bil, der kom kørende ad Aggersundvej ud for Aars. Føreren af bilen havde en mistænkelig opførsel, og derfor valgte politiet at foretage en narkometertest på hende. Den viste, at føreren – en unge kvinde på 23 år fra Løgstør området var påvirket af kokain.
Bilen blev ransaget, og både føreren og passageren blev visiteret. I bilen blev der fundet en pose med stofrester og en del penge. Grundet det mistænkelige fund, ransagede politiet passagerens hjem, hvor der blev fundet ketamin, MDMA og kokain.
Kvinden blev sigtet for narkokørsel og anholdt. Passageren – en mand – blev ligeledes anholdt og sigtet, men for salg af euforiserende stoffer.