ForsideMariagerfjordStærke koncertnavne og gode kulturoplevelser for både voksne og børn i Kulturhuset...

Stærke koncertnavne og gode kulturoplevelser for både voksne og børn i Kulturhuset til efteråret

Stærke koncertnavne og gode kulturoplevelser for både voksne og børn i Kulturhuset til efteråret

Kulturhusforeningen har lagt sidste hånd på efterårets program i Kulturhuset, som byder på en perlerække af spændende tilbud.

Stærke koncertnavne
Koncertsæsonen indledes lørdag d. 20.september medfolk-pop bandet Northern Assembly, som især er kendt for deres flotte sammenspil og smukke vokaler. 

Allerede ugen efter bliver de fulgt op af nordjyske Søren Krogh og hans Blågræs band, som med sin musikalske fortælling og nærværende, rammende nordjyske humor flot følger i sporet på kollegerne Hausgaard og Olsen.

Efteråret byder desuden på spændende nyskabende musik med Ole Frimers Planet Blu med bl.a. virtuose Jane Clark (Jane & Shane) på violin, ægte irsk stemning med Tradish, som markerer deres 15-års jubilæum samt et musikalsk familietræf med Kristian og Tine Lilholt. Koncertsæsonen slutter med en allerede udsolgt solokoncert med Søren Huss – samt ikke at forglemme den efterhånden traditionelle gumbokoncert med HP Lange, som denne aften bakkes op af sit eget Big Gumbo Band.

Unik støttekoncert for Sortemosehus
Kulturhusfireningen fejrer indvielsen af Sortemosehus med en stor støttekoncert fredag d. 10.oktober, hvor vi har samlet alle de bedste lokale musikere til en helt unik koncert. Oplev en spændende aften med rock, pop, folk, blues m.m. hvor hele indtægten går ubeskåret til Sortemosehus.

Spændende og interessante foredrag
Tidligere folketingsmedlem Jakob Mark gæster Kulturhuset d. 23.oktober og med udgangspunkt i sin bog ”Fartblind” fortæller han meget personligt om stress og virkelighed i toppolitik., der i en periode kostede ham det meste af synet.

Kulturtallerken programmet byder på et hudløst ærligt møde med tidligere Bandidos-rocker Martin Bentsen, som nu er præst i Herning samt en musikalsk fortælling med Peter Borup om ”Gespenster i Himmerland”  Begge aftener indledes traditionen tro med fællesspisning.

De gratis Live streamingforedrag fra Aarhus Universitet fortsætter i efteråret med i alt 6 foredrag startende tirsdag d.23.september.

Eftermiddagsbio med filmhygge
Efteårets program med endnu 4 gode filmoplevelser og hyggeligt samvær indledes mandag d. 1.september – det samlede program kan hentes i Kulturhuset.

Kultur i børnehøjde – for både børn og voksne
Det gode lokale samarbejde om kulturoplevelser for børn fortsætter i efteråret med bl.a. en ”Syng-med-koncert” med Gritt Møller, levende Hatteteater med Honning Banden samt en Nissetur i skoven med naturguide Mette Osland.

Lørdag d. 11.oktober indgår Kultur i Børnehøjde som en del af indvielsen af Sortemosehus, hvor Sparekassen Danmark og Kulturhusforeningen inviterer til en gratis koncert for børn og voksne med Anna Kjærsgaard og Sanghaven. Gratis billetter til denne koncert kan bestilles hos Britta Andersen i Sparekassen Danmark på bba@spard.dk

Folderen med efterårets samlede program er husstandsomdelt og kan desuden ses på hjemmesiden www.kulturhusetiarden.dk hvor man også kan købe billetter. Der er desuden billetsalg hos Kirkens Korshærs Genbrug på Bytorvet.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler