ForsideMariagerfjordSportschefen: Vi kæmper videre! – For sådan gør vi altid i Hobro...

Sportschefen: Vi kæmper videre! – For sådan gør vi altid i Hobro IK

Klumme af Sportschef Lars Justesen Hobro IK

Vi kæmper videre! – For sådan gør vi altid i Hobro IK

Styrken i sammenholdet!

Først vil jeg sige en stor tak til alle fremmødte til vores Oddset Pokalkamp mod FC København, hvor mere end 3600 personer havde fundet vej til DS Arena. På trods af resultatet var I med til at danne rammerne for en forrygende aften på DS Arena, hvor vi fik lov at bide skeer med et af de bedste hold i Danmark. Tak for opbakningen til jer. 

Og selvom vi nok ikke når op på samme antal tilskuere til dagens opgør mod Aarhus Fremad håber jeg, at alle jer fremmødte vil bakke drengene op på samme vis, som I gjorde det mod FC København. Dagens kamp bliver en uhyre vigtig kamp for os, hvor vigtigheden af tre point ikke er til at tage fejl af. 

Dagens modstander Aarhus Fremad har gjort det rigtig fint i efterårets kampe, men med en sejr i dag kan vi kæmpe os tættere på holdene over os og spille os helt tilbage i den vildt tætte række som årets Betinia Liga har vist sig at være. Alle hold slår hinanden på kryds og tværs, hvorfor vi også var enormt skuffet efter kampen mod Lyngby BK i søndags. En kamp, hvor vi indkasserer to mål på to dødbolde, men ellers holder hjemmeholdet fint fra chancer. 

Det er godt at vi er skuffet når vi ikke vinder, men endnu bedre er det, at alle mand er interesseret i at udvikle os og kæmpe videre. Der er ingen, der smider geværet og resignere. I stedet bakker drengene hinanden op og støtter hinanden så vi sammen kan udvikle os og stå stærkere til næste kamp. Netop dette er styrken i vores klub – At vi kæmper for hinanden og hjælper hinanden. Det er styrken i sammenholdet og netop det der skal kendetegne Hobro IK. 

Derfor vil I også se et hold i dag, der skyder brystet frem og løber den ekstra meter for hinanden. Der kæmper en vis del ud af bukserne og knokler for at vi får de tre point. 

Vi kæmper videre! – For sådan gør vi altid i Hobro IK

Rigtig god kamp.

Hobro – Århus Fremad spilles fredag den 7. november kl. 18.00 på DS Arena.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler