ForsideMariagerfjordSportschefen: Tilbage på sejrssporet

Sportschefen: Tilbage på sejrssporet

Af Sportschef Lars Justesen hobro IK

Tilbage på sejrssporet

Tak for sidst på DS Arena – Sikke en dejlig fredag aften det endte med at blive, da vi besejrede Aarhus Fremad efter en taktisk klog og velspillet kamp fra vores side. Også en kamp, hvor vi, for en gangs skyld, havde marginalerne på vores side. Umiddelbart efter pausen bragte vi os foran, da Lukas Klitten slog et perfekt indlæg ind foran mål – Og grunden til, at det var et perfekt indlæg var, at bolden susede forbi alle og direkte i mål.

Grunden til, at vi havde marginalerne på vores side i denne kamp, viste sig umiddelbart efter vores scoring, da Aarhus Fremad, efter et frispark fra siden, rammer ydersiden af stolpen og var altså tæt på at udligne. Forløsningen kom for os, da indskiftede Marco Bruhn cementerede sejren efter godt 85 minutters spil efter en flot assist af Runar Hauge. En enormt vigtig sejr på et vigtigt tidspunkt for os og mod en modstander vi dermed kan holde i snor i tabellen.

Dagens kamp er årets sidste hjemmekamp på DS Arena inden vi slutter efterårssæsonen af på udebane mod B.93. Opgøret i dag mod Hvidovre IF er mod en modstander som vi tidligere i sæsonen har vist, at vi kan tage point fra. På udebane fik vi et enkelt point med hjem til Hobro, da Oliver Klitten sent i kampen udlignede. En lige kamp, hvor begge mandskaber havde fine chancer og begge kunne have løbet med sejren. Derfor har vi også en tro på, at vi kan bygge videre på sejren fra Aarhus Fremad-kampen og gen i dag kan tage alle tre point mod et hold, der har vundet én kamp i de seneste fem. 

Hvidovre IF er inden denne runde placeret som nummer 3 i Betinia Ligaen og er det hold, der har spillet flest uafgjorte kampe i denne sæson. 

Som afslutning på efterårssæsonen, hvert fald her på DS Arena, vil jeg gerne sige jer alle en stor tak for at have bakket holdet op. Både i de gode og i de mindre gode perioder. Det er det, der kendetegner Hobro og det der har bragt os så langt hvad end det er som by, som person eller som fodboldklub. Vi står sammen både på og udenfor kridtstregerne og det skal I på lægterne have stor tak for.

Vi håber, at vi kan slutte godt af og få alle tre point i dagens kamp og så glæder vi os til at se jer alle efter nytår til et enormt spændende forår. 

God kamp!

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler