ForsideMariagerfjordSpecialklassen – Danmarks bedste live impro comedy show gæster Hadsund

Specialklassen – Danmarks bedste live impro comedy show gæster Hadsund

Specialklassen – Danmarks bedste live impro comedy show gæster Hadsund

Frikvarteret i Hadsund KulturCenter byder i den kommende tid på en række spændende arrangementer – fra musikalsk improcomedy til kendte danske kunstnere. Her er et overblik over, hvad publikum kan glæde sig til.

Specialklassen – Danmarks bedste live impro comedy show
Dato: 4. oktober 2025
Billetter: Køb her

Specialklassen er måske ikke et navn, alle kender – men det burde det være! Gruppen består af de erfarne skuespillere og komikere Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard, som i over 15 år har begejstret publikum over hele landet med deres improviserede komedieshows.

Deres shows er musikalske, medrivende og 100 % skabt i nuet – baseret på publikums input. Alt kan ske, når Specialklassen går på scenen. Om det er en musical om kopirummet, en sang om kantinemaden eller en sketch om virksomhedens værdier, så er det publikum, der sætter scenen.

De tre komikere har både tv-optrædener, comedypriser og internationale anerkendelser på CV’et, og gruppens stil adskiller sig fra traditionel stand-up ved i højere grad at være situationsbaseret, hurtig i replikken og båret af improvisationens kunst.

Se eksempel på deres stil her: Døvetolken i “Året der Gak 2020”
Publikum skriver:
“Vanvittig morsom, har set den mange gange og stadig er den lige morsom. TUSIND TAK FOR GRINET.”
“Det er fannemig rigtig god dansk humor. Mesterligt morsomt.”
“Det er rigtig humor – i stedet for det platte stand-up, der tit handler om at sige sjofle ting på en ny måde.”

Overraskelse på vej – stort navn annonceres efter sommerferien
Dato: 14. november 2025

Frikvarteret har sikret sig et større navn til efteråret, men navnet må endnu ikke afsløres. Arrangørerne lover dog, at publikum kan glæde sig til en helt særlig oplevelse – og opfordrer til at holde øje med nyhederne efter sommerferien.

Alberte Winding – Intimkoncert i februar
Dato: 28. februar 2026
Billetter: Køb her

Alberte Winding behøver næppe nogen længere præsentation. Hendes karakteristiske stemme og poetiske univers har beriget dansk musik i årtier. Til koncerten i Frikvarteret kan publikum forvente både gamle klassikere og nye sange i intime rammer.

VIGTIG INFORMATION OM KONCERTERN MED ALBERTE DEN 20. SEPTEMBER 2025.
Alberte er desværre nødt til at flytte koncerten den 20. september 2025 til 28. februar 2026.
Frikvarteret er utrolig kede af denne flytning, men kan desværre ikke ændre på beslutningen.
Du kan som køber vælge en af følgende:
1- At få refunderet dit køb.
2- Beholde billetten, og komme til koncerten den 28. februar 2026.
Skriv til Frikvarteret hvis du ønsker billetten refunderet. Der er sendt mail ud til alle købere.
Hvis du har givet billetten som gave, husk at give beskeden videre til modtageren.
Vi beklager det besvær du må få.

Lis Sørensen – En levende legende gæster Hadsund
Dato: 27. marts 2026
Billetter: Køb her

Med en karriere, der strækker sig over fire årtier, er Lis Sørensen stadig en af landets mest populære livekunstnere. Hendes stærke stemme og nærvær på scenen gør enhver koncert til en oplevelse – og den 27. marts kommer hun til Frikvarteret.

Hold øje med Frikvarterets program – flere spændende arrangementer er på vej!
Læs mere og køb billetter på place2book.com

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler