ForsideVesthimmerlandSocialdemokratiet i Vesthimmerland ønsker sag om tilskud til private institutioner på dagsordenen

Socialdemokratiet i Vesthimmerland ønsker sag om tilskud til private institutioner på dagsordenen

Socialdemokratiet i Vesthimmerland ønsker sag om tilskud til private institutioner på dagsordenen

Optagelse af punkt fra Socialdemokratiet: Regulering af tilskud til private institutioner i 2024. Punktet behandles på møde i Børne- og Familieudvalget i Vesthimmerlands Kommune den 7. januar 2025.

Jens Christian Pedersen har på vegne af Socialdemokratiet ønsket en sag på Børne- og Familieudvalgsmøde omkring regulering af driftstilskuddet til de private institutioner i 2024 grundet Trepartsaftalen om løn.

Baggrund
Regeringen, KL, Danske Regioner, FH og Akademikerne indgik den 4. december 2023 trepartsaftale om løn- og ansættelsesvilkår for velfærdsmedarbejdere i den offentlige sektor. Aftalen har afsæt i regeringens ønske om at løfte lønnen for de pågældende offentlige grupper. Trepartsaftalen er sidenhen udmøntet i forbindelse med OK2024.

Flere organisationer, som repræsenterer private tilbud på dagtilbudsområdet, socialområdet og ældreområdet, har henvendt sig til KL og givet udtryk for, at den øgede lønregulering til de offentlige ansatte bør give anledning til, at afregningen til de private institutioner stiger tilsvarende, da også medarbejderne i disse tilbud oplever en lønstigning. I Vesthimmerlands Kommune har Overlade Friskole henvendt sig til kommunaldirektøren på vegne af de private institutioner med samme ønske. 

På dagtilbudsområdet er udgangspunktet kommunernes gennemsnitlige budgetterede udgifter, og driftstilskuddet skal afspejle de reelle omkostninger. Her gives der mulighed for, at driftstilskuddet kan justeres i løbet af året. Dermed giver regelgrundlaget mulighed for, at kommunen kan genberegne taksterne i 2024, mens kommunerne bør lade de øgede lønomkostninger indgå i takstberegningerne for 2025.

Forvaltningen har på baggrund af KL’ “kan” vejledning ikke efterreguleret taksterne. Det er omvendt heller ikke sket som følge af Byrådets beslutning den 19. september 2024, pkt. 159, hvor det blev besluttet at reducere lønbudgetterne, da KL’s fremskrivninger på løn er lavere end de fremskrivninger, der blev anvendt i forbindelse med budgetlægningen for 2024. Her blev budgetterne reduceret med 0,28% for 2024.

Forvaltningen har indregnet de øgede lønomkostninger i takstberegningerne for 2025. 

Forventet konsekvens

De midler Vesthimmerlands kommune har fået fra Trepartsaftalen er tilført kommunale institutioner. Forvaltningen har således ikke en sum til at stå til den merudgift, det vil medføre at genberegne taksterne til privatinstitutioner.

Merudgiften beløber sig til 98.937 kr. ved at genberegne tilskuddet for 0-2 og 3-5-årige i privat institutioner. 

  • For 0-2 årige giver det en regulering på 287 (heltid)/191,33 (deltid) kr. pr. barn pr. år. 
  • For 0-5 årige giver det en regulering på 507 (heltid)/338 (deltid) kr. pr. barn pr. år. 

Der er indregnet Trepartsmidler tilført institutionerne og lønreduktionen på 0,28% som er foretaget i 2024. 

Tallene for privat institutioner i 2024 ser således ud pr. d.d. 

Institution                             Antal              Beløb 

Vuggestue hel                      55,51              15.931 kr. 

Vuggestue deltid                    4,50                   861 kr. 

Børnehave hel                      151,58            76.851 kr.

Børnehave deltid                   15,66                5.293 kr. 

Grunden til at beløbet er lavere på 0-2-årige end for 3-5-årige er, at 0-2 årige beregnes på baggrund af udgifter til vuggestue og dagplejen med vægtning gennemsnit. Og der er ikke give særlig meget i Trepartsmidler til dagplejen. Der er givet 72.564 kr. i Trepartsmidler til Dagplejen, mens der er lønreduceret med 97.207 kr. 

Fordelingen på institutionsniveau ser således ud:

Organisering og kommunikation Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag Ingen relevant lovgivning.

Økonomi Samlet forventet udgift på 98.874 kr. kan holdes indenfor budgettet i 2024 på Tilskud til private institutioner. 

Procesplan Ingen bemærkninger.

Sagen afgøres i Børne- og Familieudvalget

Indstilling at Børne- og Familieudvalget beslutter, om der skal ske en efterregulering af tilskuddet til de private institutioner i 2024.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler