ForsideRebildSkoleveje i Rebild Kommune: Trafikfarlige strækninger vurderet af politiet

Skoleveje i Rebild Kommune: Trafikfarlige strækninger vurderet af politiet

Skoleveje i Rebild Kommune: Trafikfarlige strækninger vurderet af politiet

Vurdering af skoleveje er på dagsordenen når Børne- og Familieudvalget i Rebild Kommune holder møde den 15. januar 2025.

Forvaltningen har haft forespørgsler på trafikvurdering af skoleveje sendt til Politiet til vurdering.

Udtalelse om skoleveje Smorupvej
Vurdering af skolevej – Nysum Byvej
Vestbygade
Smorupvej
Nysum Byvej i Nysum
Nysum Byvej

Text Børne- og Familieudvalget

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget træffer beslutning om Smorupvej, Vestbygade og Nysum Byvej skal kategoriseres som trafikfarlige skoleveje.

Sagsfremstilling
Kommunen skal sørge for transport til og fra distriktsskolen jf. § 26 i Folkeskoleloven, hvis eleven har længere skolevej end:
· 2,5 km for elever i 0.-3. klasse· 6 km for elever i 4.-6. klasse
· 7 km for elever i 7.-9. klasse
· 9 km for elever i 10. klasse

Desuden skal kommunen sørge for transport til og fra distriktsskolen, hvis skolevejen er erklæret trafikfarlig. Forældre kan anmode kommunen om at få vurderet skolevejen. Kompetencen til at afgøre, hvorvidt en vejstrækning må betragtes som trafikfarlig er tillagt kommunalbestyrelsen – I Rebild Kommune delegeret til Børne- og Familieudvalget jf. styrelsesvedtægt for Rebild Kommunes skolevæsen.

Forinden afgørelsen kan der indhentes udtalelse fra politi og vejmyndighed.

Nordjyllands Politi har foretaget en besigtigelse og vurdering af de anmodede vejstrækninger i forhold til vejens farlighed ved hjælp af et pointgivende beregningsprogram. Vurderingsskema vedhæftet.

Nordjyllands Politi tager som udgangspunkt ikke stilling til, hvilken rute der kan/skal anvendes, eller hvordan trafikanterne færdes, herunder om det er til fods, på cykel, ved krydsning, langs vejen, under hvilket vejrlig eller på hvilken årstid og tidspunkt på dagen.

Vurderingerne er foretaget for så lange og ensartede strækninger som muligt i forhold til bl.a. vejens indretning og afmærkning samt omgivelser.

Smorupvej, fra Viborgvej og til E 55 Mejlby, 9610 Nørager (bilag 1, 4):
Strækningen vurderes: Trafikfarlig for alle elever.

Vestbygade, fra Smorupvej og til E 55 Haverslev, 9610 Nørager (bilag 3):
Strækningen vurderes: Trafikfarlig for elever til og med 6.klasse.

Nysum Byvej, fra E 55 Nysum (Ø) og til Kraghøjvej, 9610 Nørager (bilag 2, 5):
Strækningen vurderes: Trafikfarlig for elever til og med 6. klasse.

Nysum Byvej, fra E 56 Nysum (Ø) og til kommunegrænsen, umiddelbart øst for Nysum Byvej 59, 9610 Nørager (bilag 6):
Strækningen vurderes: Trafikfarlig for elever til og med 6.klasse.

Økonomi
Hvis Børne- og Familieudvalget følger Politiets indstilling, vil elever på strækningen blive berettiget til kommunal befordring.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler