ForsideMariagerfjordSkolernes ferieplan 2026-2027 og 2027-2028 i Mariagerfjord

Skolernes ferieplan 2026-2027 og 2027-2028 i Mariagerfjord

Skolernes ferieplan 2026-2027 og 2027-2028 i Mariagerfjord

Der er udarbejdet ferieplan for folkeskolerne for skoleåret 2026-2027 og 2027-2028, som Byrådet skal vedtage. Ferieplanerne behandles første gang på møde i Udvalget for Børn & Familie den 3. september 2024.

Indstilling: Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Byrådet: At ferieplanen for skoleåret 2026-2027 og 2027-2028 godkendes.

Inddragelse: Ferieplanerne er kvalificeret af skolelederne forud for den politiske behandling. 

Sagsfremstilling
Det følger af Folkeskolelovens § 14a, at skoleåret begynder 1. august. Elevernes første skoledag fastsættes jævnfør kompetencefordelingsplanen i Mariagerfjord Kommune af Byrådet. Det følger ligeledes af folkeskolelovens § 14a, stk. 2, at elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. 

Byrådet har desuden fastsat nedenstående principper for tilrettelæggelse af skolernes ferieplan jævnfør bilaget til styrelsesvedtægten for skolevæsenet i Mariagerfjord Kommune. 

Administrationen har udarbejdet et forslag til skolernes ferieplan for skoleårene 2026-2027 og 2027-2028 på baggrund af rammerne i Folkeskoleloven og nedenstående principper. 

Principperne for tilrettelæggelse af skolernes ferieplan er: 

  1. Sommerferien udgør ca. 6 uger. Første skoledag efter ferien besluttes jf. folkeskoleloven af kommunalbestyrelsen og kan ikke delegeres.
  2. Efterårsferien afvikles i uge 42.
  3. Juleferien går minimum fra sidste hverdag før jul til første hverdag efter nytår.
  4. Vinterferie afvikles som udgangspunkt i uge 7. – Skoler, der ønsker at overgå til at afvikle forskudt vinterferie, indsender ansøgning herom til Dagtilbuds- og Skolechefen.
  5. Påskeferien udgør minimum dagene fra og med skærtorsdag til og med 2. påskedag.
  6. Fredag efter Kr. Himmelfart er feriedag.
  7. Grundlovsdag er feriedag.
  8. Antallet af undervisningsdage er 200

Dagtilbuds- og Skolechefen kan godkende, at den enkelte skole har en ferieplan, som varierer fra den kommunale. Dette forudsætter dog, at der ikke er busdrift til andre skoler, som derved påvirkes.

Den til enhver tid gældende ferieplan fremgår af kommunens hjemmeside. Såfremt den enkelte skole varierer fra denne, skal det fremgå af skolens hjemmeside.

I forbindelse med afskaffelse af Store bededag som fridag blev det besluttet, at eleverne fortsat skal have 200 skoledage på et skoleår. Den tidligere fridag, som lå på Store bededag er i ferieplanerne lagt i forbindelse med juleferien. 

Forslag til skolernes ferieplan skoleårene 2026/2027 og 2027/2028 er vedhæftet som bilag. 

Bilag
Skolernes ferieplan for skoleåret 2026-2027.pdf
Skolernes ferieplan for skoleåret 2027-2028.pdf

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler