Skal ældreboliger i Arden have nyt Liv: Ny lokalplan for sygeplejen og hjemmeplejen
Forslag til Lokalplan 201/2024 – Offentligt område på Anna Damborgsvej i Arden
Mariagerfjord Sygeplejen & Hjemmeplejen ønsker at etablere kontorer og velfærdsfaciliteter i den eksisterende ældreboligbebyggelse på Anna Damborgsvej i Arden. Ønsket er ikke i overensstemmelse med den nuværende planlægning, hvorfor fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet ny lokalplan for området.
Udvalget for Teknik og Miljø skal på møde den 12. august 2024 tage stilling til fremlæggelse af forslaget i offentlig høring.
Indstilling: Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Teknik og Miljø: At forslag til lokalplan 201/2024 for offentligt område på Anna Damborgsvej i Arden sendes i offentlig høring i fire uger.
Sagsfremstilling
Baggrund: Mariagerfjord Sygeplejen & Hjemmeplejen har anmodet om at få udarbejdet en lokalplan, der muliggør kontor og velfærdsfaciliteter for Hjemmeplejen i den eksisterende bebyggelse på Anna Damborgsvej i Arden.
Formål: Fagenheden for Teknik og Miljø har udarbejdet lokalplan 201/2024 for offentligt område på Anna Damborgsvej i Arden. Lokalplanen giver mulighed for etablering af aktivitetscenter, sundhedsklink, kontor og velfærdsfaciliteter til Hjemmeplejen. Lokalplanen sikrer også en mindre del af Rhododendronparken, som er beliggende på ejendommen, samt en offentlig stiadgang til parken.
Anbefaling af høringsperiode
På grund af lokalplanforslagets begrænsede omfang og kompleksitet anbefaler fagenheden en høringsperiode på fire uger.
Økonomi: Plansagen har ingen økonomiske konsekvenser for Mariagerfjord Kommune.
Bilag
Lokalplan 201 – Offentligt område ved Anna Damborgsvej i Arden – Politisk behandling
Områdets placering i Arden