September lægger ud med flere høje prisudsving
Onsdag topper den rene elpris med 2,05 kr/kWh, men byder samtidig på priser ned til 0,58 kr/kWh. Det er langt fra første gang i denne måned, at elprisen svinger med mere end én krone, og det vil vi se mere til i fremtiden.
Skal du tørre vasketøj i dag, vil det økonomisk set være klogest at sætte tørretumbleren i gang klokken 13. Her rammer den rene elpris nemlig 0,58 kroner/kWh*. Omvendt vil det være en dyr fornøjelse at trykke start midt i aftensmaden klokken 19, hvor den rene elpris når op på 2,05 kroner/kWh.
Her ti dage inde i september har det ikke været noget særsyn at se så markant et prisudsving i løbet af døgnet. Faktisk er det sket mere end hver anden dag.
– Det er generelt her i sensommeren og begyndelsen af efteråret, at vi ser flest af de helt store udsving i elprisen. Vi får stadig en del solenergi i løbet af særligt middagstimerne, men samtidig skruer vi op for elforbruget i de mørkere aftentimer, hvilket er med til at drive prisen op. Det er dog vigtigt at huske på, at de her store prisudsving rigtig ofte skyldes, at prisen rammer bunden og fx er negativ, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning.
Danmark er delt op i to elprisområder vest (DK1) og øst (DK2) for Storebælt**. I september har prisforskellen mellem den laveste og højeste timepris for strøm ligget på mere end én krone 8 og 7 gange i hhv. DK1 og DK2.
Hjælp til at udnytte de billige timer
Kigger man på de kommende dage, er der en stor chance for, at vi får flere dage med prisudsving på mere end én krone.
Faktisk er det en tendens, der indtil videre har været tydelig hen over det mest af året. Faktisk har knap hver tredje dag i 2025 budt på store prisudsving.
– Vi har fået mere vedvarende energi i vores energisystem, og det betyder, at vi ser flere og større udsving i elprisen, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale. I Norlys gør vi meget for at hjælpe vores kunder med at bruge strømmen klogere. Vores hjemmeladere kan indstilles til automatisk at lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, og i vores elpris-app kan kunderne også få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, siger Mads Brøgger.
Hvis man helst vil undgå at skulle tænke over de store prisudsving, kan man også vælge en elaftale med en fastpris som fx MånedsEl fra Norlys. Her er man garanteret en fast elpris en måned ad gangen og derfor ikke nær så påvirket af udsvingene.





