ForsideRebildSeks nye statsborgere fejret ved ceremoni i Støvring

Seks nye statsborgere fejret ved ceremoni i Støvring

Seks nye statsborgere fejret ved ceremoni i Støvring

Der var festlig stemning og smil på læberne, da seks borgere forleden officielt blev danske statsborgere ved en fælles grundlovsceremoni med Rebild og Mariagerfjord Kommune. Ceremonien fandt sted på rådhuset i Støvring, hvor deltagerne med en underskrift og et håndtryk med borgmesteren markerede det særlige øjeblik.

En af dagens nye statsborgere var Angie Solis Andersen, som gennem de seneste 8½ år har boet i Rebild Kommune sammen med sin ægtefælle og deres to børn. Angie er uddannet Bachelor of Science in Business Administration med speciale i Management Accounting og har desuden taget en kontoruddannelse med speciale i administration. Til daglig arbejder hun som eksportkoordinator ved Danpo.

Med ceremonien blev Angie – sammen med de øvrige deltagere – en del af det danske fællesskab, og der var både glæde og stolthed at spore blandt de nye statsborgere og deres familier.

Rebild og Mariagerfjord Kommune ønsker alle seks nye statsborgere et stort tillykke og varmt velkommen til Danmark.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler