ForsideMariagerfjord”Se dig ud en sommerdag” med TREKANTRUTEN!

”Se dig ud en sommerdag” med TREKANTRUTEN!

”Se dig ud en sommerdag” med TREKANTRUTEN!

Den populære rute med skib, bus og veterantog bringer jer ud i det smukke og idylliske sommerland på og langs Mariager Fjord.

TREKANTRUTEN er meget populær og er præcis det rette mål for en hyggelig familieudflugt. Ruten kombinerer ikke kun veterantog og fjordbåd, men indbyder også til oplevelser som perler på en snor i de mange attraktioner i og ved havne- og bymiljøerne i Mariager og Hobro. Med fjordbåden Svanen sejler I fra havnen i Mariager ud på en naturskøn tur op ad Danmarks smukkeste fjord til Hobro. Fra Hobro havn kører I med forbindelsesbussen fra Nordjyllands Trafikselskab videre ad den gamle hovedvej A 10 til veteranbanens station i Handest. Her venter veterantoget, med personvogne med åbne endeperroner på at køre jer de 17 maleriske kilometer videre til Mariager gennem det grønne og afvekslende sommerlandskab syd for fjorden.

Svanen stævner ud på den idylliske fjord. Foto: Asger Christiansen

På Handest station er der mulighed for at kigge ind i den oprindelige ventesal og i det genskabte stationskontor fra 1920`erne, fra den gang, da regenten hed Chr. X. og landets statsminister var den navnkundige Th. Stauning. Det er ren Korsbæk-idyl.

Omstigning i Handest mellem bus og tog. Foto: Max Rasmussen

Trekantturen kan naturligvis også gøres den modsatte vej! De mange turmuligheder opfylder de fleste ønsker.
Start i Hobro, Handest eller Mariager – vælg den tur, der passer jer bedst!
Afgang fra Mariager station/havn: kl. 10:15–skib, kl. 10:50–tog, kl. 13:15-skib
Afgang Hobro havn: kl. 10:50-bus, 11:45-skib
Handest station: 11:10-bus, 12:10-tog

Foto: Mariager-Handest Veteranjernbane

I skal dog booke billet i forvejen. Gå ind på Fjordtours hjemmeside og book billetten. www.fjordtours.dk.

Mariager Museum

Ta` gratis på museum
TREKANTRUTEN har samarbejde med Mariager Museum. Det betyder, at en billet til Trekantruten efterfølgende giver gratis adgang til Mariager Museum.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler