ForsideRebildNostalgi for fuld udblæsning i Kig Ind - Creedence Clearwater Repeated spillede...

Nostalgi for fuld udblæsning i Kig Ind – Creedence Clearwater Repeated spillede for en udsolgt sal i Nørager

Nostalgi for fuld udblæsning i Kig Ind
Creedence Clearwater Repeated spillede for en udsolgt sal i Nørager

Fredag den 13. marts lagde Kultur- og Medborgerhuset atter fra land med endnu et brag af en koncert, hvor Rock’n’nRoll tonerne fra Creedence Clearwater Repeated fyldte salen. Og endnu engang var der udsolgt i Kig Ind, og nu endda med flere på venteliste!

Formand Poul Larsen kunne byde publikum velkommen til en festlig aften, der begyndte med mad fra Nørager Kro. Og efter at der var blevet tanket op i baren, kom bandet på scenen og begyndte den nostalgiske, og, ikke mindst, festlige aften. Bandet afslørede at de faktiske tidligere havde været i huset i 2017, og havde glædet sig til gensynet. Det havde publikum tydeligvis også!

Aftenen var fyldt af en god, hyggelig og festlig stemning ledsaget af sange som f.eks. “Bad Moon Rising,” “Proud Mary” og “Fortunate Son”. Publikum rørte både sang-, ben-, og dansemusklerne, da der flere gange var fyldt dansegulv og stående fællessang med bandet. 

”En helt igennem fantastisk aften.” kunne både bestyrelsen og bandet konkludere efter koncerten. ”Når vi alle kan være med til at give de mange fremmødte en god, festlig og hyggelig aften, hvor de allerede nu glæder sig til den næste, ja så giver det bare ekstra smil på læben,” slutter bestyrelsen for Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind.

Koncerten var den sidste på denne side af sommerferien. Næste koncert er planlagt til i starten af oktober. Dette vil blive nærmere beskrevet i sæsonprogrammet for næste sæson, der forventes at udkomme til august.

En festlig og hyggelig aften med Rock’n’Roll, fællessang og masser af smil i Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind. Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler