ForsideMariagerfjordRevidering af strategierne for paragraf 18 og 79 i Mariagerfjord

Revidering af strategierne for paragraf 18 og 79 i Mariagerfjord

Revidering af strategierne for paragraf 18 og 79 i Mariagerfjord

Tildelingskriterier for puljerne §18 og § 79 er på dagsordenen når Udvalget for Sundhed og Omsorg i Mariagerfjord Kommune holder møde den 12. november 2024.

I forbindelse med den kommende implementering af Socialkompas er borgerinformation på www.mariagerfjord.dk opdateret og der beskrives plan for at sikre kendskab til ansøgningsperiode. Samtidig foreslår administrationen en revidering af de gældende strategier for puljerne. 

Indstilling: Direktøren for Social, Sundhed og Omsorg indstiller til Udvalget for Sundhed og Omsorg: 

  1. At opdatering af borgerinformation tages til efterretning. 
  2. At plan for kommunikation tages til efterretning. 
  3. At plan for revidering af strategier godkendes. 

Sagsfremstilling
Der sker årlig uddeling af midler til frivilligt socialt arbejde (§18 og §79). Annoncering om ansøgningsperiode sker blandt andet via hjemmeside og sociale medier. Der er på baggrund af september dialogmøde med social støtte tilføjet et særligt fokus på at orientere relevante ledere, når der åbnes for ansøgningsperiode. Dette da der er en forventning om, at ledere vil kunne hjælpe frivillige samarbejdspartnere og foreninger med at ansøge puljerne.

Borgerinformationen omkring puljerne er blevet gennemskrevet – konkret er der tilføjet, at der er en forventning om, at modtagere af puljemidler formidler deres tilbud via www.mariagerfjord.socialkompas.dk. Dette er tilføjet både på hjemmeside (link) og i bevillingsbreve. 

Revidering af strategier
I forbindelse med oprydning i politikker og strategier besluttede byrådet, at der skal ske opdatering af Frivillighedspolitikken. Strategierne for §18 og §79 er en del af kommunens frivillighedspolitik og i forbindelse med opdatering af politikken, skal der ske opdatering af de to strategier. 

Administrationen påtænker i denne forbindelse at beskrive alternative forslag til at sikre, at der bliver bred repræsentation i ansøgere til puljen – her kan for eksempel tænkes i “åben café”, hvor medarbejdere eller frivillige kan hjælpe med det tekniske i forbindelse med at indsende ansøgning. 

Konkret foreslås en revidering af strategierne i første halvår af 2025 – og at de justerede strategier vil være gældende pr. 2026.

De gældende strategier er vedhæftet som bilag. 

Bilag
Strategi 18
Strategi 79

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler