Rema 1000 i Støvring ensretter trafikken
Rema 1000 i Støvring har netop ændret trafikken på deres parkeringsplads, efter at mange kunder havde ønsket en mere overskuelig og sikker kørsel.
“Det har siden vi åbnede den nye butik været et ønske fra mange af vores kunder, at parkeringspladsen blev ensrettet. Det ønske er nu blevet opfyldt,” siger Rema 1000 i Støvring.
Fremover skal bilister, der kører ind fra Hobrovej, dreje til højre og følge parkeringspladsen rundt i højre side. Ændringen skal sikre en bedre trafikafvikling og forhindre, at biler holder på tværs og spærrer indkørslen i de travle perioder.
“Vi ved, at alt nyt kræver tilvænning, men vi håber, at alle vores dejlige kunder vil tage godt imod det nye tiltag,” siger Rema 1000 i Støvring.
Med ensretningen håber butikken at gøre både parkering og indkøb mere sikkert og overskueligt for alle kunder.


