ForsideRebildRebildselskabet: Lokalt engagement skaber enestående fest

Rebildselskabet: Lokalt engagement skaber enestående fest

Rebildselskabet: Lokalt engagement skaber enestående fest

Den lokale forankring er vigtig, når glade og feststemte besøgende hvert år samles til Rebildfesten i Rebild Bakker, et ikonisk årligt arrangement, der hylder dansk-amerikansk venskab og kulturel udveksling. Rebildfesten er den største 4. juli fejring uden for USA’s grænser – det er en venskabsforening, der har bestået i mere end 100 år.

Bag denne fejring af fællesskab og kultur står Rebild National Park Society, som i daglig tale kaldes Rebildselskabet.

Et centralt fundament i Rebildfesten er det bånd af samarbejder, der strækker sig gennem
årtier. Et vigtigt samarbejde er det langvarige forhold mellem Rebild National Park Society
Inc. og Rold StorKro. Gennem mere end 25 år har Rold StorKro været en uundværlig partner, der har leveret den legendariske teltfrokost til festdeltagerne. Teltfrokosten foregår samme dag som Rebildfesten umiddelbart før festlighederne i bakkerne.

Rold StorKro har altid været dedikeret til at styrke det lokale samfund og samarbejde med
ligesindede organisationer som Rebild National Park Society Inc. og Destination Himmerland.

Rold StorKro formår at understøtte aktiviteter og besøgssteder på bedste vis, og har blandt
andet i anledning af åbningen af REGAN Vest indrettet et værelse i retro-stil fra tiden
omkring 60’erne. En helhedsoplevelse, hvor selv frokosten er i samme tidsånd/stil.

Jørgen Pedersen fra Rold StorKro udtaler: “Vi er glade for, at vi kan stå sammen med andre
med samme interesser, som Rebildselskabet og Destination Himmerland, hvor vi alle arbejderfor at skabe en stigende omsætning ved områdets erhverv, men også udbrede kendskabet til alt det, Himmerland har at byde på. Vi har gennem et mere end 25-årigt samarbejde med Rebildselskabet haft fornøjelsen af at levere teltfrokosten. De seneste år har der været i et godt samarbejde med Helene Christensen fra Rebildselskabet, som på dygtig vis gør et stort stykke arbejde for at øge kendskabet til bl.a. 4. juli-festen og teltfrokosten. I 2024 arbejder vi i øjeblikket på at gøre teltfrokosten så spændende og lækker som muligt under forholdene i et stort telt.”

Sidste år blev Rebild National Park Society Inc. og Rold StorKro enige om at prøve noget nyt, hvor man gik fra den klassiske sildemad til smørrebrød.

Generalsekretær Helene Christensen fra Rebild National Park Society Inc. tilføjer: “Vi er dybt taknemmelige for det stærke samarbejde, vi har haft med Rold StorKro gennem årene. Deres støtte og viden har været uvurderlig, og de har aktivt deltaget i vores mission om at fremme kendskabet til Rebildfesten og de mange muligheder, der er i dette skønne område i Himmerland. Rold StorKro har ikke kun bidraget med deres kulinariske ekspertise, men de har også åbnet deres døre for mig personligt og bidraget med værdifuld viden og rådgivning.”

Det fortsatte samarbejde mellem Rebild National Park Society Inc. og Rold StorKro er et godt eksempel på styrken ved lokalforankring, hvor to organisationer deler en passion for at løfte og hylde lokalområdet og dets kulturelle arv. Deres fælles indsats er med til at skabe flere mindeværdige oplevelser for Rebildfestens gæster under teltfrokosten.

Efter teltfrokosten kan gæsterne bevæge sig ned i bakkerne, hvor de bl.a. kan opleve den kendte danske astronaut Andreas Mogensen, som er hovedtaler og nyde musikalske toner af bl.a. Stine Bramsen, kendt fra bandet Alphabeat, og hun akkompagneres af det musiske talent Kajsa Vala.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler