Rebild Kommune søger: Sygeplejerske til Akut- og Rehabiliteringstilbud
JOBANNONCE: Da en af vores kolleger har fået muligheden for nye udfordringer, søger vi nu en sygeplejerske til vores tilbud.
Vi har et velfungerende og veletableret akut- og rehabiliteringstilbud med 12 midlertidige pladser samt en udekørende akutfunktion dag- og aftentimer. Dine kolleger vil være sygeplejersker, SSA og husassistenter. Vi udfører helhedspleje og arbejder tæt sammen med tværfaglige samarbejdspartnere både interne- og eksterne for at sikre sammenhængende patientforløb.
Det Nære Sundhedsvæsen er i fuld udvikling, hvilket vi mærker med en øget kompleksitet i patientforløbene, som kræver høj faglighed og sundhedsfaglig koordinering på tværs af sektorer og internt i Rebild Kommune samt ved at inddrage patienten og dennes netværk. Vi udvikler os i takt hermed ved at udfordre vanetænkning for at skabe bedre løsninger for vores patienter.
Vi modtager patienter direkte fra sygehuset og eget hjem til behandling-, afklaring- eller rehabiliteringsforløb. Der er ikke to dage, der er ens, og derfor kan der være dage med rigtig mange bolde i luften og dage, som hviler i sig selv. Uanset hvad dagen måtte bringe, så er der altid sparring at hente i tilbuddet.
Om jobbet
Akut- og Rehabiliteringstilbuddet skal være medvirkende til et sammenhængende og trygt forløb for patienterne på tværs af sektorer eksternt samt internt i kommunen. Målgruppen er derfor patienter med komplekse og akutte problemstillinger samt patienter, som skal i et rehabiliteringsforløb, der kræver særlige kompetencer hos dig og dine kolleger. Vi har derfor et tæt samarbejde med terapistaben om denne patientgruppe.
Vi udfører flere instrumentelle sygeplejeopgaver såsom CRP, INR og hæmoglobinmålinger, blærescanninger, IV-behandling, EKG-måling samt andre specialiserede opgaver herunder bl.a. palliative forløb.
Som sygeplejerske hos os skal du kunne
- Udføre kvalificeret sygepleje i forskellige forløb med afsæt i den enkelte patients behov
- Udføre sygeplejefaglige vurderinger samt kommunikerer ud fra ISBAR og ABCDE-princippet
- Være kommunikativt bevidst og imødekomme folk med åben dialog samt er ordentlig og empatisk i din generelle væremåde og i kommunikationen overfor både patienter, pårørende og kollegaer
- Sætte pris på den helhedsorienteret pleje og behandling
- Er struktureret og kan tage klinisk lederskab i form af at lede og koordinere indsatser med inddragelse af patienten og dennes netværk
- Være fleksibel, løsningsorienteret, selvstændig og sætte et godt samarbejde i højsædet
- Tage del i og bidrage til et godt arbejdsmiljø med smil på læben
Vi har som arbejdsplads brug for at du
- Har erfaring, gerne svarende til mindst to år
- Er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt og bruge dokumentation til at sikre en målrettet pleje og behandling – evt. erfaring med KMD Nexus
- Er en ansvarsbevidst teamplayer, god til selvstændigt arbejde og kan bevare overblikket i akutte og komplekse situationer
- Har kørekort B
I kollegagruppen prioriterer vi sociale relationer højt, både på arbejdet og udenfor arbejdstiden.
Vi er en blandet gruppe med både novicer og eksperter. Det giver en god dynamik i hverdagen samt sparring og erfaringsudveksling, hvilket sagtens kan være over en god kop kaffe.
Rebild kommune er en mindre kommune, og derfor prioriterer vi at hjælpe hinanden på tværs samt at alle tager del i de sygeplejemæssige opgaver omkring studerende og elever og andre specialopgaver. Vores elever og studerende giver også udtryk for at vi tilbyder et godt læringsmiljø.
Vi kan tilbyde dig
- Introperiode med mentorordning
- Løbende kompetenceudvikling med undervisning
- En synlig sygeplejefaglig ledelse, hvor ordentlighed, professionalisme, anerkendelse og medinddragelse er i højsædet
Fakta om ansættelsen
Stillingen er i dag- og aften vagtlag og ansættelsesbrøk bliver efter aftale. Derudover arbejder vi hver 3. weekend i fast rul.
Løn efter gældende aftale om NY LØN og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
13. marts 2024 kl. 12.00.
Samtalerne afholdes den 20. marts 2024.
Tiltrædelse 1. maj 2024 eller efter aftale
Har du spørgsmål
– er du velkommen til at kontakte assisterende Leder af Sygeplejens Akut- og Rehabiliteringstilbud, Linda Toft Havsager på telefon 99 88 92 37 / mail iliha@rebild.dk eller Leder af Sygeplejens Akut- og Rehabiliteringstilbud, Mia Kristine Adamsen på telefon 99 88 86 93 / e-mail imkad@rebild.dk
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune