ForsideRebildRebild Kommune søger: Struktureret og serviceminded borgerservicemedarbejder

Rebild Kommune søger: Struktureret og serviceminded borgerservicemedarbejder

Rebild Kommune søger: Struktureret og serviceminded borgerservicemedarbejder

JOBANNONCE: Jobbet er forankret i Borgerservice, som er en del af Center Arbejdsmarked og Borgerservice.
I Center Arbejdsmarked og Borgerservice er vi ca. 95 dygtige og dedikerede medarbejdere fordelt på 4 afdelinger, nemlig Borgerservice & Ydelse, Jobindsats, Aktiv Indsats og Ungeenheden.

Vi varetager borgerserviceopgaver, udbetaler ydelser og håndterer jobcenteropgaver og uddannelsesvejledning. Vi er ambitiøse i forhold til centrets kerneopgaver og sætter en ære i at levere god service til kommunens borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Vi tror på, at det gode arbejdsmiljø og trivslen hjælpes rigtig godt på vej af at lykkes med kerneopgaverne i fællesskab.

I Borgerservice er vores kerneopgave håndtering af personlige og telefoniske borgerhenvendelser, medbetjening og sagsbehandling.

Hvis du også er ambitiøs og i øvrigt kan se dig selv i ovenstående, er det nok dig, vi mangler.

Dine kerneydelser bliver, i tæt samarbejde med kolleger, primært

  • Planlægning af specialkørsel til kommunens skoler sammen med kollega
    • Planlægge ruter i it-systemet HD Skole
    • Samarbejde med NT, vognmænd og borgere
  • Bestilling af lægekørsel
    • Passe kørselstelefonen i vagtordning
    • Bestille kørsel i it-systemet Turbestilling
  • Udstedelse af pas
    • Sagsbehandle pasansøgninger
    • Vi anvender it-systemet Kube Case
  • Bevilling af boligindskudslån
    • Behandle ansøgninger
    • Udbetale lån
  • Bevilling af personligt tillæg
    • Behandle ansøgninger
    • Udbetale tillæg
  • Administration af førtidspensionisters økonomi
    • Vi administrerer økonomien for nogle få førtidspensionister
  • Bemande kommunens hovedomstilling
    • Besvare og omstille opkald fra kommunens hovednummer

Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. marts.

Vi søger en kollega der helst må

  • Være kontoruddannet med speciale i offentlig administration
  • Være erfaren i anvendelsen af it-systemer, herunder gerne HD Skole, KMD Boliglån og SBsys
  • Kunne sikre et godt samarbejde med alle samarbejdspartnere
  • Have gode kommunikative kompetencer og formidlingsevner
  • Kunne arbejde struktureret og systematisk

Vi tilbyder

  • En afvekslende hverdag med indflydelse og ansvar
  • En afdeling, hvor et tværfagligt forpligtende samarbejde, videndeling og plads til forskellighed er i højsæde
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi værdsætter resultater og høj faglighed, og sætter pris på humor og en uformel omgangstone
  • Ledelse der vægter dialog, åbenhed, anerkendelse og tillid højt

Yderligere informationer

Vil du vide mere, står vi gerne til rådighed for uddybende informationer om stillingen eller vores arbejdsplads – kontakt funktionsleder Lene Nørgaard på telefon 99 88 87 79.

Ansøgningsfrist

8. januar 2023 kl. 8.00.
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i opslaget.
Samtaler afholdes 18. januar 2024 på rådhuset i Støvring

Ansættelsesdato

1. marts 2023.

Der vil blive indhentet referencer efter nærmere aftale.

Lønniveauet for stillingen er efter gældende overenskomst og principperne for ny løn.

Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler