ForsideRebildRebild Kommune søger: Nye kollegaer til Vand og Natur

Rebild Kommune søger: Nye kollegaer til Vand og Natur

Rebild Kommune søger: Nye kollegaer til Vand og Natur

JOBANNONCE: Brænder du for at bruge dine faglige og personlige kompetencer inden for vandløbsområdet til projektarbejde og kunne du tænke dig at få engagerede og dygtige kollegaer i en kommune med stort naturpotentiale og smukke landskaber? Så er det lige dig, vi har brug for i Vand og Natur i Center Natur og Miljø, Rebild Kommune.

Vi er 9 personer i Vand og Natur, som bl.a. arbejder med administration af naturbeskyttelses- og vandløbsloven, naturpleje, rekreative tiltag, kortlægning af §3-natur, vandløbsvedligeholdelse, regulativer, dambrug, Life-, vandplans-, vådområde- og klima/lavbundsprojekter.

Dine primære arbejdsopgaver vil blive realisering af vandplansprojekter og dertil kommer opgaver som kombineres efter dine øvrige kompetencer, erfaringer og ønsker.

I stillingerne lægger vi vægt på, at du

  • har en relevant uddannelse til en stilling som projektmedarbejder
  • er udadvendt og kan kommunikere enkelt og klart – både med lodsejere, konsulenter, myndigheder, kollegaer og med borgere og trives med den direkte dialog med disse
  • har gode it-færdigheder med blandt andet GIS (vi bruger Kortinfo og Qgis)
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har erfaring med projektarbejde og er god til at skabe resultater på tværs af fagligheder
  • har kompetencer indenfor koordinering og realisering af vand- og naturprojekter
  • har erfaring med vandløbs- eller naturområdet
  • eventuelt erfaring kommunal sagsbehandling
  • eventuelt har kendskab til VASP, VandløbsGIS, vandløbshydraulik eller opmåling og kontrol af vandløb

Vi kan til gengæld tilbyde

  • et varieret og spændende job med mange spændende opgaver, hvor der er mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en høj grad af indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • tæt samarbejde og kollegialt fællesskab med de øvrige teams
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • et åbent miljø med en uhøjtidelig omgangstone og gode kolleger

Det praktiske

  • Stillingerne ønskes besat pr. 2. januar 2025
  • Ansøgningsfristen er den 25. oktober
  • Ansættelsessamtaler finder sted den 13. november
  • Arbejdsstedets adresse: Jernbanegade 9, 9610 Nørager
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn
  • Stillingerne er på 37 timer
  • Kørekort er en nødvendighed og vi kan stille tjenestebil til rådighed i arbejdstiden.

Hvem er vi?

Center Natur og Miljø er placeret i Nørager. Vi er pt. 25 medarbejdere og en centerchef. Vi arbejder med løsning af myndighedsopgaver inden for vandløb, natur, grundvand, spildevand, landbrug og virksomhed og har et tæt samarbejde med Center Plan, Byg og Vej. Det daglige arbejde foregår i en uformel atmosfære, hvor vi lægger vægt på personligt engagement, ansvarlighed og selvstændighed på lige fod med sparring, vidensdeling og en god portion humor.

Vil du vide mere?

På kommunens hjemmeside kan du finde yderligere information om kommunen og opgaverne i Center Natur og Miljø.

Du er meget velkommen til at kontakte Peter Munk Andersen eller Joanna Birch Lauridsen på telefon 99 88 99 58 eller 99 88 99 58. Det kan være, at det bliver en af dine nye kollegaer.

Søg stillingen på dette link

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler