Rebild Kommune søger: Informationssikkerhedskonsulent til IT og Digitalisering
JOBANNONCE: Brænder du for informationssikkerhed og GDPR? Og har du lyst til at være med til at skabe en god sikkerhedskultur i en spændende organisation med masser af forskelligartede opgaver? – så læs videre her.
Vi mangler en informationssikkerhedskonsulent til vores sikkerhedsteam, som kan være med til at udvikle og fastholde informationssikkerhedsniveauet i kommunen. Stillingen er organisatorisk placeret i IT og Digitalisering.
Stillingen er ledig til besættelse 1. maj eller efter aftale.
Arbejdsopgaver
Sikkerhedsteamet varetager opgaver med databeskyttelse, herunder drift og forvaltningsopgaver, projekter og udvikling og forbedring af processer i relation til databeskyttelse.
Hovedopgaverne vil være
- Udarbejde, vedligeholde og implementere politikker, retningslinjer og procedurebeskrivelser
- Bistå system- og dataejerne med rådgivning og hjælp til informationssikkerhedsopgaver såsom sletning og kontrol af brugeradgange
- Udarbejde risikovurderinger og konsekvensanalyser
- Teste og revidere beredskabsplaner og nødprocedurer
- Indgå databehandleraftaler og føre tilsyn med databehandlere
- Registrere, følge op på og anmelde sikkerhedshændelser
- Rådgive organisationen om informationssikkerhed og databeskyttelse
- Planlægge og udføre awareness-aktiviteter
- Være tovholder for og deltage i informationssikkerhedsprojekter
- Deltage i fællesoffentlige og fælleskommunale erfaringsnetværk og arbejdsgrupper
Opgaverne i teamet fordeles ud fra relevante kompetencer og interesseområder.
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant videregående uddannelse og kendskab til GDPR
- Er god til at skabe relationer på tværs i organisationen og kan koordinere og drive indsatser på alle niveauer
- Er selvstændig og fleksibel og besidder evnen til at håndtere skiftende arbejdsbelastninger
- Kan formidle kompliceret stof på en letforståelig måde
- Er struktureret og god til at prioritere
- Kender til styring af projekter og måske har erfaring med projektledelse
- Kan skabe overblik over og løbende tilegne dig ny viden indenfor GDPR og informationssikkerhedsområdet
Det er en fordel, hvis du
- Har erfaring med informationssikkerhed og GDPR
- Er vant til at arbejde i en politisk styret organisation
- Har kendskab til det kommunale systemlandskab
- Har kendskab til ISO27001- og ISO27002-standarderne
Vi kan tilbyde
- Et attraktivt job med tæt kollegial sparring – hvor du aldrig kommer til at stå alene
- En udfordrende hverdag, hvor du skal holde mange bolde i luften
- Dygtige kollegaer i en IT-afdeling med fokus på faglighed og fællesskab
- Selvstændighed og egen indflydelse på jobindholdet
- Fleksible arbejdstider med frihed under ansvar og mulighed for at arbejde hjemmefra
Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse sker på overenskomstvilkår med en gensidig prøvetid på tre måneder.
Yderligere oplysninger: om stillingen fås ved henvendelse til funktionsleder Preben Hellegaard, telefon 99 88 75 50 eller informationssikkerhedskonsulent Charlotte Damborg George, telefon 99 88 75 46.
Ansøgningsfrist: Send din ansøgning, så vi har den senest torsdag den 21. marts 2024 kl. 12.00.
Tiltrædelse: 1. maj 2024.
Arbejdssted: Fællescenter Sekretariat – IT og Digitalisering.
Ansættelsesforhold: Fuldtid
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune