Rebild Kommune søger: Destinationsudvikler med ansvar for SoMe
JOBANNONCE: Destinationsudvikler med skarpt blik for markedsføring og contentoptimering.
Er du en digital markedsføringsnørd med en kærlighed for natur og outdoor-oplevelser? Har du erfaring med at skabe engagerende indhold, der skaber interaktion på sociale medier? Så er du måske den destinationsudvikler, vi søger til RebildPorten.
Vi søger en kreativ og struktureret SoMe-specialist, der vil være med til at udvikle RebildPortens digitale tilstedeværelse og styrke vores brand som en attraktiv outdoor-destination.
Dine ansvarsområder
- Udvikle, eksekvere og evaluere på SoMe-strategier og contentplaner på platforme som Instagram, Facebook og LinkedIn
- Producere og redigere visuelt indhold, herunder foto og video, der fremhæver Rebild Kommunes storslåede natur og outdoor-oplevelser
- Datadrevet opfølgning på både organiske og betalte kampagner ved hjælp af værktøjer som Meta Business Suite, Google Analytics og andre relevante platforme
- Engagere dig i dialogen med vores følgere og opbygge relationer til potentielle besøgende
- Samarbejde med influencers og microinfluencers samt følge op på deres resultater for at maksimere effekten af samarbejderne
- Indgå i destinationsudvikling af Rebild som en attraktiv outdoor destination i tæt samarbejde med erhverv, aktører og samarbejdspartnere
Dine kompetencer
- Du har en stærk formidlings- og kommunikationsevne, især på sociale medier
- Erfaring med produktion af foto- og videomateriale, herunder optagelse, redigering og tilpasning til forskellige SoMe-platforme
- Du arbejder struktureret og er i stand til at analysere data for at optimere kampagner og nå vores mål
- Erfaring med influencer marketing og håndtering af samarbejder med eksterne partnere er et stort plus
- Udviklingsorienteret og kan indgå i projekter indenfor outdoor og events
Vi lægger vægt på
- Du brænder for online kreativitet, som kan omsættes til praksis
- En entusiastisk, nysgerrig og positiv tilgang til både arbejdet og samarbejdet med kolleger, samarbejdspartnere og gæster
- Stærke kommunikative evner, hvor du formidler klart og engagerende til forskellige målgrupper på flere platforme
- En proaktiv og struktureret arbejdsmetode, hvor du er god til at tage ansvar for dine opgaver og levere resultater inden for aftalte deadlines
- En passion for outdoor-oplevelser, hvor du ikke kun markedsfører vores natur, men også selv har stor interesse for aktiviteter som MTB, orienteringsløb, trailløb, cykling eller lignende
Vi tilbyder
- En fast fuldtidsstilling i et engageret og professionelt team, der arbejder tæt sammen om at markedsføre Rebild som en førende outdoor-destination
- Et inspirerende og unikt arbejdsmiljø midt i Rebild Bakker og Rold Skov, hvor naturen er både dit arbejdsredskab og din daglige omgivelser
- Deltagelse i et vagtplansrul med weekendvagt ca. hver 4-5. weekend samt lejlighedsvise eftermiddags- og aftenmøder
- En kreativ arbejdsplads, hvor der er plads til at tænke nyt, afprøve innovative idéer og bidrage til virksomhedens videre udvikling
Ansøgningsfrist og vilkår
- Ansøgningsfrist: 10. oktober 2024
- Jobsamtaler afholdes i uge 42.
- Opstart hurtigst muligt.
- Arbejdssted: RebildPorten, Rebildvej 25A, 9520 Skørping.
- Løn efter gældende overenskomst, mulighed for fleksibilitet/hjemmearbejde. Du vil skulle indgå i et vagtplansrul med weekendvagt fordelt over året.
- Ved spørgsmål kontakt Teamkoordinator Jane Pilgaard, mobil 40 61 97 53 eller Erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg, mobil 50 82 55 93
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune