Rebild Kommune inviterer til informationsmøde om budgettet for 2026
Rebild Kommunes byråd har netop vedtaget budgettet for 2026, og nu inviteres borgere til et informationsmøde om de økonomiske rammer for det kommende år.
Mødet finder sted onsdag den 22. oktober kl. 17.00–19.00 i 100-salen på Kulturstationen i Skørping.
Formålet med mødet er at give borgere et indblik i kommunens økonomi og i, hvordan budgetaftalen for 2026 påvirker hverdagen i kommunen. Det omfatter blandt andet skole- og dagtilbud, ældrepleje, kultur- og fritidstilbud samt veje og miljø.
Under mødet vil der blive serveret kaffe, te og kage, og der er ikke behov for tilmelding.
Borgere har her en mulighed for at få direkte information om, hvordan budgettet kommer til at præge livet i Rebild Kommune, og stille spørgsmål til byrådets medlemmer.


