Rebild Byråd vil reducere antal medlemmer fra 2026
Når byrådrådet i Rebild Kommune holder møde den 27. marts skal de bl.a. behandle en beslutningssag: Ændring af styrelsesvedtægten – antal byrådsmedlemmer
Byrådet besluttede på møde den 27. juni 2024, pkt. 76, at antallet af byrådsmedlemmer fra kommende byrådsperiode 2026 reduceres til 23 medlemmer, og at styrelsesvedtægten rettes til i overensstemmelse hermed.
Bilag 1 Forslag Styrelsesvedtægt 2025 – Ændring af anta…
Text: Byrådet, Byrådet
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender forslag til ny styrelsesvedtægt samt oversender sagen til anden behandling 27. marts 2025
Beslutning fra Byrådet, 27. februar 2025, pkt. 12:
For indstillingen stemte 22: Jesper Greth (V), Anna Oosterhof (V), Henriette Frølund Lyngberg (V), Maybritt Toft Pedersen (V), Stefan Berg (V), Peter Hjulmann (V), Pia Britt Elberg (B), Michael Portefee Lex (B), Lene Aalestrup (C), Jeanette Sagan (C), Nicolai Niemann (C), Mads Holm Danielsen (C), Mikkel Højsleth (C ), Birgitte Wilsted Simonsen ( C),
Peter Hansen (A),
Rasmus Rask (A), Morten Lem (A), Thøger Elmelund Kristensen (A), Morten Kamstrup (F), Lars Hørsman (L), Niels Peter Giliamsen (L), Jeppe Ugilt Hansen (UP)
Imod indstillingen stemte 1: Flemming Larsen (Ø)
Indstillingen godkendt.
Sidsel Brøndberg Simonsen (F) og Sandie Jellesen (L) deltog ikke i behandlingen af sagen.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Byrådet godkender forslag til ny styrelsesvedtægt endeligt.
Sagsfremstilling
Byrådet besluttede på møde den 27. juni 2024, pkt. 76, at antallet af byrådsmedlemmer fra kommende byrådsperiode 2026 reduceres til 23 medlemmer, og at styrelsesvedtægten rettes til i overensstemmelse hermed, forslag til tilrettet Styrelsesvedtægt fremgår af bilag 1.
Det nuværende antal byrådsmedlemmer i Rebild Kommunes byråd blev fastsat til 25 medlemmer ved kommunesammenlægningen i 2006. Antallet af byrådsmedlemmer fremgår af Styrelsesvedtægten for kommunen og beslutning om ændring i antallet, skal således behandles af byrådet, som en vedtægtsændring.
Procedure ved ændring af styrelsesvedtægten:
Forslag til styrelsesvedtægt samt til ændringer i vedtægten skal undergives 2 behandlinger i kommunalbestyrelsen med mindst 6 dages mellemrum, jævnfør Styrelseslovens § 2, stk. 2. 2. behandling af ændring af Styrelsesvedtægtens bestemmelse om antal byrådsmedlemmer fra næste valgperiode, er fastsat til 27. marts 2025.
Tidsfrist ved ændring af byrådets medlemstal:
Ændring i styrelsesvedtægten, hvorved byrådets medlemstal ændres, skal være vedtaget af byrådet, senest den 1. august i valgåret for at få virkning fra førstkommende valgperiode, jf. § 2, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse.