Rækkehus i Kirketerp udbrændte – ingen personer kom til skade
Lørdag aften kl. 20.47 rykkede Himmerlands Politi og beredskabet ud til en brand i et rækkehus på Højmarken 5A i Kirketerp ved Suldrup. Ifølge politikommissær Ann-Britt Miller var der tale om en voldsom brand, som resulterede i, at rækkehuset udbrændte.
Det tilstødende rækkehus, Højmarken 5B, blev røgskadet i forbindelse med branden. Heldigvis kom ingen personer til skade, da alle beboere nåede ud i tide.
Branden efterforskes fortsat, og brandstedet er endnu ikke frigivet. Ifølge politiet foreligger der endnu ingen umiddelbar forklaring på, hvordan branden kunne opstå.