ForsideVesthimmerlandTre dyre racercykler stjålet i Aars samme dag

Tre dyre racercykler stjålet i Aars samme dag

Tre dyre racercykler stjålet i Aars samme dag

Tre herre-racercykler til en samlet værdi på omkring 120.000 kroner er blevet stjålet fra tre forskellige adresser i Aars. Himmerlands Politi formoder, at der kan være tale om samme gerningsperson.

Himmerlands Politi har fået tre anmeldelser om tyveri af cykler i Aars lørdag den 5. september.

Ifølge politikommissær Thomas Klok er de tre herre-racercykler blevet stjålet i tidsrummet mellem kl. 8 og 15 fra tre forskellige adresser omkring Søndergade i Aars. Adresserne ligger dog tæt på hinanden.

Der er tale om kostbare cykler, som tilsammen har en værdi på omkring 120.000 kroner.

Politiet ser flere ligheder mellem de tre tyverier.

“Vi tænker, at der sandsynligvis er tale om samme gerningsperson, da det er sket tæt på hinanden og samme dag, og det er umiddelbart samme modus. Der har ikke været indbrud, men cyklerne har stået tilgængelige,” fortæller politikommissær Thomas Klok fra Himmerlands Politi.

Politiet vil derfor gerne høre fra personer, der kan have set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Søndergade den pågældende dag.

Har man oplysninger, der kan have betydning i forbindelse med tyverierne, kan Himmerlands Politi kontaktes på telefon 114.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler