ForsideVesthimmerlandHar man lyst til at prøve roning i kajak, så er man...

Har man lyst til at prøve roning i kajak, så er man velkommen til at prøve i Løgstør Roklub

Har man lyst til at prøve roning i kajak, så er man velkommen til at prøve i Løgstør Roklub

Løgstør Roklub indledte sæsonen med at tilbyde interesserede introduktion i at sejle i kajak. Det efterfulgt af en rotur på Frederik d. VII’s Kanal i Løgstør. I alt 4 personer mødte op til introduktionsmødet og fik en grundig instruktion i kajakkernes brug og udstyr.

Instruktørerne Flemming Øberg og Tommy Jespersen gav de fremmødte en god introduktion i at sejle i kajak. Herunder de sikkerhedsmæssige forhold som man altid skal have respekt for. Det sammen med information om, hvad man gør, hvis der indtræffer uheld til søs.

De fremmødte blev ligeledes orienteret om det materiel, der er monteret på kajakkerne, hvordan det håndteres og bruges inden sejlads.

Efter den grundige instruktion fik de fremmødte interesserede mulighed for at prøve en sejlads på Kanalen, hvilket alle tog imod med kyshånd. Her fik de prøvet teknikkerne med at holde kajakken i balance, hvordan de bruger åren rigtig, hvor vigtigt det er, at man sejler så nogenlunde samlet.

De formodentlig nye roere fik ligeledes oplyst muligheden for at deltage i sejlads i Rønbjerg Svømmehal, hvor der er træning i april og maj. Her øves der forskellige muligheder for, hvordan man kommer op i kajakken igen, hvis man vælter. Det sammen med en række andre øvelser som gør, at det bliver sikkert at ro på Limfjorden og andre steder.

Instruktørerne Flemming Øberg og Tommy Jespersen var glade for fremmødet af de potentielle nye roere. De var enige om, at roning giver en helt ny måde at opleve Limfjorden og andre steder på. Det giver gode og nye naturoplevelser og et godt klubfællesskab.

Har man lyst til at prøve kræfter med roning, så er man velkommen til at henvende sig i Løgstør Roklubs klubhus, Kanalvejen 29, Løgstør. Her mødes medlemmerne hver tirsdag, og er klar til at give en instruktion og formidle en prøvesejlads.

Der var orientering om de forskellige kajakker og hvordan de håndteres. Foto: Heine Pedersen
Det var med spænding, de nye roere så frem til deres første rotur i kajak. Foto: Heine Pedersen
Hele vejen igennem var der en grundig instruktion i, hvordan man håndterer kajakken og de remedier, der hører til. Foto: Heine Pedersen
Der var lejlighed til at få en fornemmelse af, hvordan det er at sidde i en kajak på fast grund. Foto: Heine Pedersen
Der blev undervist i, hvordan man ror, inden aspiranterne blev placeret i kajakken. Foto: Heine Pedersen
Der var hjælp til at komme ned i kajakken og få lavet de sikkerhedsmæssige ting, der kræves før en sejlads kan påbegyndes. Foto: Heine Pedersen
Der var en grundig instruktion og opsyn med de nye roere. Foto: Heine Pedersen
Der var spænding om, hvorvidt man nu kunne holde balancen. Foto: Heine Pedersen
Koncentrationen var stor, da der blev taget plads i kajakken. Foto: Heine Pedersen
Så var det lige med at huske, hvordan man ror rigtigt. Foto: Heine Pedersen
Det var et flot syn, da de fire aspiranter og to instruktører begav sig på sejlads på Kanalen. Foto: Heine Pedersen
Det var med koncentration, den første sejltur i kajakken blev foretaget. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler