ForsideMariagerfjordPoul Larsen: Administrationen skal samles i Hadsund

Poul Larsen: Administrationen skal samles i Hadsund

Af Poul Larsen Kransmarksvej 9 9550 Mariager – Kandidat til KV25 i Mariagerfjord Kommune for Dansk Folkeparti

Mariagerfjord Kommune i balance – både geografisk og økonomisk!

Som kandidat til KV25 vil jeg arbejde for, at Mariagerfjord Kommune ikke bliver ”skævvredet” i forhold til, at alting skal foregå i Hobro.
Jeg vil arbejde for, at vi får samlet administrationen ét sted – nemlig i Hadsund, lige midt i kommunen!

Vi har besluttet, at de fire hovedbyer + ”østkysten” skal prioriteres – men hvordan?
Mit forslag, som skal udmøntes over de næste fire år:

Hobro har de store virksomheder (tæt ved motorvejen) samt de store uddannelsessteder, som ligger fint placeret, hvor de ligger – ved siden af idrætsanlæggene.
Hadsund har et fint og velfungerende rådhus, som kan udbygges (eventuelt med en ekstra etage).
Derfor foreslår jeg, at vi flytter hele administrationen til Hadsund – inkl. borgmesterkontoret – lige midt i kommunen.
Det vil give Hadsund mulighed for at udvikle sig positivt!

Mariager har et fantastisk turismepotentiale, men mangler overnatningsmuligheder for længerevarende ophold. Et feriecenter vil give mulighed for helårsturisme i Mariagerfjord/Assens-området, hvor der findes mange unikke oplevelsessteder at tilbyde turister hele året.
Her er mit forslag, at vi sælger Mariager Kommunekontor til en privat investor, som kan omdanne bygningerne til et feriecenter.
De ca. 190 medarbejdere, som arbejder i Mariager, skal flyttes til Hadsund. Salgsprisen for Mariager Kommunekontor skal bruges til at udbygge Hadsund Rådhus.

Arden har i dag Teknik- og Miljøområdet. Det vil være svært at erstatte, hvis vi flytter det.
Her efterlyser jeg forslag fra Arden til, hvordan vi udvikler området – naturturisme, småindustri etc. – kom gerne med forslag, hvis du brænder for noget!

Østkysten har turisme som den store mulighed at bygge videre på – eventuelt nogle tiltag, der kan sikre, at sommerhusene bliver udnyttet hele året.

Relaterede artikler

1 KOMMENTAR

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler