ForsideHimmerlandPolitiet gør status på J-dag i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord

Politiet gør status på J-dag i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord

Politiet gør status på J-dag i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord

Fredag den 1. november blev J-dag fejret over hele landet, og i Rebild, Vesthimmerland og Mariagerfjord strømmede folk også ud for at markere årets første juleøl. Traditionen tro mødtes både unge og ældre på barer og værtshuse for at skyde julen i gang med hygge og skål. Selvom J-dag kan være kendt for sit høje festniveau, blev aftenen i alle tre kommuner overraskende rolig.

Politikommissær Lars Rosenvinge fra Himmerlands Politi fortæller om en fredelig aften. “Vi har ingen hændelser at rapportere om i forbindelse med J-dag,” udtaler Lars Rosenvinge. “De politipatruljer, der var på gaden, mødte udelukkende glade mennesker, der skålede og fejrede starten på julen uden tegn på konflikter eller uroligheder”.

“Weekenden forløb i det hele taget fredeligt i alle tre kommuner, og politiet har ingen meldinger om indbrud, narkosager, spirituskørsel eller personer, der havde “glemt”, at de ikke havde førerret, så det er jo bare skønt”, lyder det fra Lars Rosenvinge – Og det kan vi da kun give ham ret i.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler