ForsideMariagerfjordPeder og Thor: Asbesttage – en tikkende bombe under landdistrikterne

Peder og Thor: Asbesttage – en tikkende bombe under landdistrikterne

AF Peder Larsen, byrådsmedlem for SF Mariagerfjord og
Thor Bay Andersen, byrådskandidat for SF Mariagerfjord

Asbesttage – en tikkende bombe under landdistrikterne

Udskiftning af asbesttage er ved at blive en økonomisk bombe under mange landdistrikter. Når et gammelt tag skal skiftes, løber regningen hurtigt op – omkring 100 kroner pr. plade, har vi fået oplyst.

Selvfølgelig skal vi tage asbest alvorligt. Det er farligt materiale, og fibrene kan give alvorlige og varige lungeskader. Men for mange familier på landet er det ganske enkelt umuligt at få råd til at udskifte taget.
Har man fx købt et nedlagt landbrug eller et ældre hus i en mindre landsby, er der sjældent mulighed for at låne til et nyt tag. Resultatet bliver, at folk må lappe i det uendelige – eller helt opgive vedligeholdelsen.

Det er ikke rimeligt, og det skader udviklingen i vores landdistrikter.
Derfor mener vi, at der er behov for en ny lov, som giver tilskud eller særlige lån til udskiftning af asbesttage. Hvis ikke vi hjælper de mennesker, der bor i yderområderne, så får vi aldrig fjernet asbesten fra vores bygninger.

Som et første skridt kunne Mariagerfjord Kommune sætte prisen for aflevering af gamle tagplader ned, så den matcher Aalborg Kommunes takster. Det ville være en håndsrækning til de borgere, der allerede gør en indsats.

Relaterede artikler

2 KOMMENTARER

  1. Der forlanges i tilbud 750 kroner m2 hvilket vil sige 750 kroner pr plade så det er langt værre end hvad I beskriver.
    Loven virker helt modsat intentionen.
    Jeg har selv i tankerne at etablere en forening før næste folketingsvalg.
    For nogen der har købt før loven kan det vælte hele økonomien ved ombygning eller salg.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler