Påskesjov i Hadsund Dyrehave
Søndag den 13. april fra kl. 13.00 til 16.00 kan alle børn komme i dyrehaven og tælle påskekyllinger (tegninger). De hænger forskellige steder i haven, langs med stien og platformen. Blandt de mange rigtige svar trækker vi lod om tre påskeæg, som du modtager inden påske.
Du får en seddel udleveret, hvorpå du skal skrive antal fundne kyllinger, navn, adresse og alder. Denne skal lægges i en kasse ved gedehuset, hvorpå der står konkurrence.
Repræsentanter for dyrehaven vil være til stede i tidsrummet.
Når du nu er i dyrehaven – så læg mærke til de store felter, hvor der lige nu er plantet ikke mindre end 300 forskellige træer. Dette skal være med til at styrke diversiteten i dyrehaven. Derudover er der opsat ikke mindre end ca. 40 fuglekasser, til store som små fugle.
Dyrehaven glæder sig til at byde dig velkommen. Og husk der er gratis adgang året rundt.
