ForsideVesthimmerlandDekorerede sten fra Paradisets Have gav påskeæg i Ranum

Dekorerede sten fra Paradisets Have gav påskeæg i Ranum

Dekorerede sten fra Paradisets Have gav påskeæg i Ranum

Påsken i Ranum var en udfordring for børn og forældre. De var nemlig inviteret til at deltage i jagten på dekorerede sten omkring legepladsen i Paradisets Have. Udfordringen med at finde stenene havde flere formål.

Det første var at få folk op på legepladsen. Et andet var at gøre folk bekendt med, hvor man finder Paradisets Have, for det er der mange, der ikke ved. Målet var også at føre nogle familier sammen, så fællesskabet kan opstå og udvikle sig. Samtidig var det for at lave en fælles aktivitet for familierne og få gang i brugen af legepladsen.

Målet var også at give børnene en påskeoverraskelse i form af påskeæg eller noget slik. Lækkerier der var sponseret af Dagli’Brugsen i Ranum, Netto og REMA 1000 i Løgstør.

Ved at aflevere stenene ved madpakketårnet på torvet i Ranum påskedag, ville de få udleveret påskeæg eller anden form for lækkerier. 

Alle 80 udlagte dekorerede sten var blevet samlet i Paradisets Have, men ikke alle blev leveret ved madpakketårnet, hvor arrangørerne stod klar med i alt 40 store påskeæg. Der skulle afleveres to sten med henholdsvis et Æ og et G for at der blev udleveret et påskeæg.  Havde man fundet andre sten, som ikke dannede ordet ÆG, så var der også gaver. Der var nemlig en æske med forskellig slags slik at vælge imellem.

Initiativtagerne Majbritt Svendsen og Trine Hagen Jensen har haft det sjovt med at lave påske-legen. Vi var ude at samle sten ved Limfjorden, dekorere dem med tegninger og påskrift af bogstaver. Efterfølgende blev placeret i Paradisets Have, så de ikke umiddelbart var lette at finde. Afslutningsvis at udlevere påskeæggene ved madpakketårnet på torvet i Ranum.

-Herligt at opleve et sådant forløb og få en så stor opbakning Det har givet såvel børnefamilier som os en god oplevelse. Paradisets Have er blevet kendt af mange og legepladsen godt benyttet, siger Majbritt Svendsen.

Majbritt Svendsen stod klar i stiv kuling til at udlevere påskeæg. Foto: Heine Pedersen
I alt 80 dekorerede sten var lagt ud i Paradisets have, så børn og forældre kunne finde dem. Foto: Heine Pedersen
Havde man to sten med henholdsvis et Æ og et G, så fik man udleveret et påskeæg eller en påskehare. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler