Pårørendegruppen Mødestedet i Støvring: Cafe for pårørende til demensramte borgere har plads til flere
Det er ikke kun de borgere der rammes af demens, der oplever, at deres liv bliver påvirket, men sygdommen medfører også forandringer for de pårørende. Derfor er det vigtigt, at der er et frirum for de pårørende, hvor de kan udveksle erfaringer med andre i samme situation. Sådan et trygt frirum er Mødestedet i Støvring.
Erik Reckweg er bosat i Hellum og hans kone fik begyndende demens for otte år siden og er nu afsted på aflastning i dagcenter i Støvring på Ådalscenteret to gange om ugen:
– At møde andre i samme situation her på Mødestedet betyder meget. Selv om jeg er uddannet sygeplejerske og har været leder af et plejehjem i mit arbejdsliv, så er det noget helt andet, når man selv står i situationen, fortæller Erik og fortsætter:
– Det er en stor opmuntring at kunne spejle sig i andre her og kunne tale frit om det der plager en. For selv om jeg har et godt bagland og nogle søde børn – så er det jo ikke alle der forstår hvordan det er, at have en partner med demens.
Lonni Kroer fra Nøragers 98-årige mor er også ramt af demens og bor på Rørbæk Ældrecenter Engparken. Lonni Kroer er glad for, at hendes mor kom på plejehjem – også fordi moren fik mulighed for at have sin lille hund med i starten.
Desværre har det været rigtig svært for Lonni Kroers mor at komme på plejehjem, for hendes demenssygdom var så fremskreden da hun flyttede som 96-årig, at hun ikke helt forstod hvad der skete omkring hende. Derfor opfordrer Lonni Kroer også til, at man får diagnosticeret demens i tide, så den demensramte, kan få den rette hjælp og tilbud:
– Jeg kender ikke så meget til demens og følte mig lidt på herrens mark, så da personalet på Engparken fortalte mig om Mødestedet, var jeg straks interesseret. Nu har jeg været til tre møder, og jeg synes jeg får rigtig meget ud af det, fortæller Lonni:
– Jeg oplever, at her er et frirum, hvor vi kan tale om, hvordan vi tackler det at være pårørende. Og man bliver taget rigtig godt imod som ny og lærer hurtigt de andre pårørende at kende.
Indtil videre er der kun Mødesteds-café i Støvring, men Erik drømmer også om at starte en lignende café op i Terndrup – for eksempel Sognegården. For behovet er der alle steder.
Frivillige sørger for rammerne
De to frivillige Lis Pedersen og Anna Kristensen startede sammen med en tredje frivillig – nu afdøde Jette Ulstrup – Mødestedet sammen sidste år, hvor pårørende til borgere med demens kan komme en gang om måneden et par timer og tale sammen i fred og ro.
– Som nærmeste pårørende, er man den demensramtes livline til resten af samfundet og man står derfor med et kæmpe ansvar og ofte en stor arbejdsbyrde. Så er det rart at have mulighed for at høre, hvordan andre tackler den situation – både de mange praktiske spørgsmål og de mange følelser som dukker op, fortæller de.
De pårørende har mange praktiske spørgsmål, som de drøfter sammen. Blandt andet fylder både jura og IT en del:
– Det er meget problematikker i forhold til rettigheder og underskrifter, fortæller Anna Kristensen og fortsætter:
– De pårørende gør sig også mange tanker om boligsituation og det juridiske i forbindelse med værgemål og andre problematikker. Hvad må vi hjælpe vores pårørende med og hvad må vi ikke? Derfor har Mødestedet også haft besøg af en jurist fra Rebild Kommune, som kunne svare på spørgsmål om den problematik.
– Generelt, er det alle de praktiske problemer der fylder mest for de pårørende – og senere kommer behovet for at tale om den ændrede rolle, man får som pårørende og om sorgen over at ”miste” det menneske, som er tæt på en.
– Vi skal støtte de pårørende i, at de skal prioritere og være gode ved sig selv. Hvis de ikke prioriterer sig selv, har de ikke overskud til at tage sig af deres syge ægtefælle. I Mødestedet kan alle være sig selv, de behøver ikke forklare hvordan det er at være pårørende til en dement og de behøver ikke at skamme sig over deres følelser og problemer – man må både være ked af det og glad, siger Lis Pedersen.
Hvordan foregår møderne?
Møderne er en gang om måneden på Støvring Højskole fra klokken 10 til 12.
– Vi drikker kaffe sammen fra 10. til 10.30 og så går vi i grupper, fortæller Anna og Lis:
– vores rolle mest at sørge for rammerne og være forbindelsesled til kommunens demenskoordinator.
De frivillige tovholdere fortæller, at det er de pårørende som bestemmer, hvad der skal tales om og hvilke temaer der skal tages op. De emner der fylder for de pårørende, lader tovholdere så gå videre til den kontaktperson, de har hos kommunen. Kontaktpersonen vil så sørge for, at der så vidt muligt kommer de oplæg, som de pårørende efterspørger. Til efteråret er der planlagt besøg af en demenssygeplejerske som vil fortælle om demens og kommunens demenskoordinator Marianne Finderup komme også på besøg.
Som regel er er der 10-15 borgere og vi deler os ofte op så der er to grupper. Og vi har plads til flere pårørende, lover Anna Kristensen og Lis Pedersen samstemmende.
