Orientering om stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og iværksættelse af tiltag i Mariagerfjord

Orientering om stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og iværksættelse af tiltag i Mariagerfjord

Der ses en tydelig stigning af udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste på både landsplan og i Mariagerfjord Kommune. 

Udvalget for Børn og Familie orienteres i i denne sag på møde den 12. august 2024 om de stigende udgifter og det stigende antal borgere der får tabt arbejdsfortjeneste. Der orienteres samtidig om, hvordan der arbejdes med tiltag, som skal bidrage til en opbremsning af udviklingen til gavn for de berørte familier. 

Indstilling: Direktøren for Børn, Uddannelse og Arbejdsmarked indstiller til Udvalget for Børn og Familie at orienteringen om de stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste tages til efterretning 

Sagsfremstilling
Både i Mariagerfjord Kommune og på landsplan ses en tendens til at flere forældre får udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. 

Danmarks statistik har lavet en opgørelse på landsplan, der viser, at over de seneste fem år har 10 pct. flere personer fået udbetalt tabt arbejdsfortjeneste. 

Tabt arbejdsfortjeneste er en kompensation/ydelse der kan bevilliges til familier med et barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. 

Det er en betingelse, at det er en nødvendig følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er en af forældrene, som varetager den opgave.

For at kunne modtage tabt arbejdsfortjeneste skal en forælder helt eller delvist være holdt op med sin beskæftigelse for at passe barnet eller den unge i hjemmet. 

I Mariagerfjord Kommune er der over de sidste år set en stigning i antallet af forældre, som modtager tabt arbejdsfortjeneste og i forlængelse heraf en stigning i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste. 

I det nedenstående ses en stigning fra 116 ydelsesmodtagere i 2021 og en nettoudgift på 4,6 mio til i 2023 at være steget til 140 ydelsesmodtagere i 2023 og en nettoudgift på 7,1 mio. 

Den seneste opgørelse fra Økonomi viser, at antallet af ydelsesmodtagere i maj 2024 er stigende og snart svarende til antallet af ydelsesmodtagere i udgangen af 2023, tilsvarende ses en stigning i udgifterne for de første 5 måneder i 2024. Administrationen har på den baggrund vurderet, at der skal forventes en stigning i udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste på netto 2,5 mio. i 2024. Da udviklingen har været stigende over de sidste år forventes det, at udviklingen fortsætter og som følge heraf forventes et fortsat stigende udgiftspres.

Administrationen har kortlagt fordelingen af ydelsesmodtagere af tabt arbejdsfortjeneste. Kortlægningen viser, at det primært er forældre til børn i skolealderen, som får tabt arbejdsfortjeneste i Mariagerfjord Kommune. 

Der ses en tendens til, at stigningen i antallet af forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste er forældre til børn/unge, der er tilknyttet et specialundervisningstilbud og at stigningen af antallet særligt ses indenfor autismespekteret. 

Stigningen ses både i forhold til forældre, der får tabt arbejdsfortjeneste for nedsat tid og fuld tid. 

Bevillingspraksissen er gennemgået på familie området med henblik på at sikre, at det er de rette der får ydelsen. Samtidig er opfølgningen intensiveret

Det er vurderet, at en væsentlig årsag til de stigende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste skyldes skolevægring blandt børn og unge, hvilket også er en tendens der ses på landsplan. 

Skolevægring kan have store konsekvenser for barnet/den unge, da det bl.a. kan være med til at mindske de unges muligheder for at få et ungdomsuddannelse og på sigt et job. Ufrivilligt skolefravær kan derfor få større langsigtede konsekvenser for den enkelte unge. 

På skoleområdet er der iværksat en række tiltag, som skal bidrage til at bremse udviklingen, hvor flere børn/unge får ufrivilligt skolefravær og som følge deraf, at forældrene ikke kan fortsætte deres beskæftigelse på almindelige vilkår og dermed bliver berettiget til tabt arbejdsfortjeneste. Flere er tiltagene er stadig i udviklingsfasen, så effekten forventes ikke at have en gennemslagskraft i 2024. 

Tiltagene er delt i 3 kategorier: 

• Tiltag i forhold til tidligere opsporing af bekymrende fravær, som har et forebyggende sigte og
• Tiltag for elever, som har skolevægring og hvordan de kan støttes til at komme tilbage i skole.
• Tiltag som skal styrke samarbejdet med bl.a. de praktiserende læger

Tidligere opsporing af bekymrende skolefravær

• I forbindelse med arbejdet med udviklingsplanen “Deltagelsesmuligheder for alle børn og unge” er der en arbejdsgruppe, som har arbejdet med opsporing af begyndende ufrivilligt skolefravær og håndtering heraf.
• Et tæt samarbejde mellem PPR og skole med henblik på sparring og vejledning i forhold til støtte af elever med specialpædagogiske behov og eventuelt indstilling til visitation til et specialpædagogisk tilbud.
• Øget fokus på systematik i forhold til registrering og opfølgning på elever med nedsat skema mv.
• Der samarbejdes desuden med de praktiserende læger om at håndtere problematikken

Tiltag som skal støtte elever med ufrivilligt skolefravær tilbage til skolen 

• Samarbejde mellem skole og PPR i forhold til optrapning af tid i skolen
• I et samarbejde med Socialstyrelsen er der lavet et fraværsteam på Arden Skole (K-klasserne), der arbejder med hvordan elever med ufrivilligt skolefravær kan komme tilbage i skole/øge tiden i skolen
• Det drøftes på nuværende tidspunkt om, der skal nedsættes en tværprofessionel arbejdsgruppe i forlængelse af ovenstående på tværs af Skole, PPR og Familierådgivningen. Arbejdsgruppen vil skulle arbejde videre med erfaringen fra Arden Skole med henblik på, at udvikle en model for, hvordan elever med ufrivilligt skolefravær kommer tilbage i skole gennem et tværprofessionelt samarbejde. Afsættet vil i være i barnets perspektiv i relation til inddragelsesperspektivet i Barnets lov.