Opførelse af legepladsen i Paradisets Have får fart på i denne uge
Det store tilløb til realisering af kæmpe legepladsen i Paradisets Have i Ranum er i fuld gang. Mange af de råmaterialer, der skal bruges til projektet, er ankommet og der er sat målepinde op, som markerer, hvor der skal graves ud og stolper m.v. placeres.
Legepladsproducenten er klar til at fuldføre opgaven, så i løbet af de kommende dage vil legeredskaberne blive synlige.
Formanden for Ranum Borgerforening er så optimistisk med opførelsen, at hun har sat uge tal på receptionen. Hun oplyser, at det bliver i uge 46 2025, men vil ikke sætte nogen præcis dato på endnu.
Det bliver en fantastisk legeplads og et samlingssted for børnefamilier og byens borgere. Et sted der er oplagt at bruge til fællesaktiviteter af mange forskellige slags.



