ForsideMariagerfjordOpfølgning: Dyrenes Beskyttelse rykkede alligevel ud – og jæger bekræfter mistanke om...

Opfølgning: Dyrenes Beskyttelse rykkede alligevel ud – og jæger bekræfter mistanke om fugleinfluenza ved Als Odde

Opfølgning: Dyrenes Beskyttelse rykkede alligevel ud – og jæger bekræfter mistanke om fugleinfluenza ved Als Odde

Efter artiklen om de mystiske fugledødsfald ved Als Odde forleden på både Himmerlandsposten.dk og Mariagerfjordposten.dk er der kommet nyt i sagen. Erik Christensen, der bor i området og først slog alarm om de mange døde og syge fugle, fortæller, at der i går morges dukkede en levende, men meget svækket knopsvane op i familiens have.

Denne gang var det hans hustru, der kontaktede Dyrenes Beskyttelse – og modsat gårsdagens afslag mødte en medarbejder faktisk op.

– En mand fra Dyrenes Beskyttelse kom og aflivede svanen. Han fortalte, at de gerne må rykke ud og aflive dyr, når det foregår på privat grund. Det gjorde os jo så en smule klogere, siger Erik Christensen, der samtidig peger på, at det er positivt, at der denne gang blev handlet.

Erik Christensen har givet tilladelse til, at billeder af situationen må bringes, og medarbejderen fra Dyrenes Beskyttelse oplyste efter sigende, at han ikke havde noget imod at blive vist frem i forbindelse med opgaven.

Jagtkyndigt tip: “Der er ingen tvivl – det er fugleinfluenza”
Redaktionen har desuden modtaget et tip fra en lokal jæger med uddannelse i vildtsygdomme. Han vurderer, at dødsfaldene meget sandsynligt skyldes fugleinfluenza, og opfordrer borgere i området til at håndtere situationen korrekt.

Ifølge tipgiveren:

  • Er der “ingen tvivl om, at det er fugleinfluenza”.
  • Har han allerede indberettet fundet via Fødevarestyrelsens app “Fugleinfluenza Tip”, hvor flere døde fugle på en kort strækning skal meldes ind. (Tipgiveren har anmeldt dette tilfælde på Fugleinfluenza Tip)
  • Kan Danmarks Jægerforbunds reguleringsjægere rykke ud og aflive og indsamle syge fugle – men kun efter forudgående orientering af politiet.
  • Skal håndtering af smittede fugle altid ske med handsker, mundbind og helst DNA-dragt, og fugle bør efterfølgende brændes, så smitten ikke spredes.
  • Bør indsatsen helst ske i samarbejde med Beredskabsstyrelsen.
  • Risikerer man at sprede smitten yderligere, hvis døde fugle blot bliver liggende og bliver ædt af ræve, krager eller rovfugle.

Fortsat uklarhed om myndighedernes rolle
Selvom Dyrenes Beskyttelse i dette konkrete tilfælde rykkede ud, står spørgsmålene om myndighedskoordineringen fortsat tilbage. Erik Christensen efterlyser fortsat en klar linje:

– Jeg håber, nogen tager ansvar, for fuglene ligger jo stadig langs stranden. Der er brug for en indsats, før problemet vokser, siger han.

Erik Christensens hustru kontaktede Dyrenes Beskyttelse, som denne gang rykkede ud for at hjælpe. Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Mystiske fugledødsfald ved Als Odde – ingen myndigheder vil tage affære

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler