ForsideRebildØkonomisk pres på plejeområdet i Rebild: Lejetab kræver politisk stillingtagen

Økonomisk pres på plejeområdet i Rebild: Lejetab kræver politisk stillingtagen

Økonomisk pres på plejeområdet i Rebild: Lejetab kræver politisk stillingtagen

Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget vil på møde den 11. marts 2025 behandle en orienteringssag: Status vedrørende lejetab

Under temadrøftelsen for budget 2026 d. 4. februar blev udvalget gjort opmærksom på forventningerne til lejetab fra 2025 og frem. På baggrund af denne gennemgang har udvalget bedt forvaltningen udarbejde et notat, der beskriver udgiftsniveauet.

Notatet er vedlagt som bilag.
Lejetab 2025

Text: Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Ældre-, Pleje- og Omsorgsudvalget drøfter notatet og tager det til efterretning.

Sagsfremstilling
Center Pleje og Omsorg forventer i 2025 et merforbrug på 5 mio. kr. og et merforbrug i 2026 og frem på 2,4 mio. kr. på lejetab.

Merforbruget skyldes primært ændringer i tidsplanen for moderniseringsplanen, eftersom arbejdet med at afmærke Skørping ældrecenter, Øster Hornum ældrecenter og Støvring ældrecenter har taget længere end først antaget. I planlægningen af moderniseringsplanen var forventningen, at alle tre ældrecentre var afmærket ved udgangen af 2024, hvilket har medført at budgettet for lejetab nulstilles på de tre ældrecentre fra 2025 og frem.

Den forventede dato for afmærkning af ældrecentrene er dog udskudt, og det forventes nu at Skørping ældrecenter afmærkes efter 1. halvår 2025, og Øster Hornum afmærkes ultimo 2025. Disse to ældrecentre vil derfor alt andet lige generere et forventet merforbrug i 2025 på henholdsvis 1,3 mio. kr. og 1,7 mio. kr.

Gældende for Støvring ældrecenter er, at der endnu ikke fastsat en forventet dato for afmærkning af bygningen som ældrecenter. Afmærkning kan først ske, når der er truffet beslutning om den fremtidige anvendelse af de tidligere plejeboliger på ældrecentret. Pleje- og omsorgsområdet har ikke behov for anvendelse af boligerne i fremtiden. Der kan dog være usikkerhed om betydningen af sundhedsreformen for anvendelsen af dele af bygningen. Der forventes derfor på nuværende tidspunkt et merforbrug på lejetab fra 2025 og frem på 1,5 mio. kr.

For en nærmere beskrivelse af de forventede udgifter til lejetab henvises til notatet vedlagt som bilag.

Økonomi
Ældre-, pleje- og omsorgsudvalget har via tidligere beslutninger skabt et økonomisk råderum, som finansierer de ekstraudgifter til lejetab som følger af moderniseringsplanen. Der er dog behov for en stillingtagen til lejetab på Støvring Ældrecenter, såfremt en afmærkning af boligerne her ikke sker indenfor en overskuelig tidsperiode.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler