ForsideVesthimmerlandNyt skoletilbud i Vesthimmerland: Elever kan kombinere skole og erhvervsliv

Nyt skoletilbud i Vesthimmerland: Elever kan kombinere skole og erhvervsliv

Nyt skoletilbud i Vesthimmerland: Elever kan kombinere skole og erhvervsliv

Fra august 2025 får elever i 8. og 9. klasse mulighed for at kombinere skolegang med praktisk erfaring gennem Juniormesterlære. Det er en ny måde at gå i skole på, der giver eleverne chancen for at fordybe sig i erhvervsfag og forberede sig til en spændende fremtid.

Tre muligheder
I Vesthimmerlands Kommune bliver der tre muligheder for juniormesterlære

  • Skolegang på Hornum Skole 3 dage om ugen med dansk, matematik og engelsk og to dage om ugen på HEG i Aars.
  • Skolegang på Hornum Skole 3 dage om ugen med dansk, matematik og engelsk og to dage om ugen i praktik på en selvvalgt virksomhed.
  • Skolegang på egen skole kombineret med praktik på en virksomhed i op til 2 dage om ugen.

Videreudbygning af EUD8-9
Vesthimmerlands Kommune har de sidste 4 år været med i forsøg omkring EUD8-9 med udgangspunkt i Hornum Skole og HEG i Aars, og det er blandt andet erfaringerne herfra, der har ført til lovgivningen om Juniormesterlære i alle landets kommuner fra august 2025.

”Jeg er stolt over, at vi har været med helt fremme i afprøvningen af en mere praksisrettet skolegang, og jeg tror, det bliver populært. Derfor har vi valgt at fordoble tilbuddet, så der både bliver Juniormesterlære i 8. kl. og Juniormesterlære i 9. kl.”, fortæller udvalgsformand, Inger Nielsen. 

Målgruppe
Juniormesterlære er for dig, der: 

  • Har interesse for praktisk arbejde og håndværk
  • Ønsker en anderledes og erhvervsrettet afslutning på folkeskolen 
  • Vil prøve kræfter med erhvervslivet og få erfaring fra arbejdspladser 
  • Vil gøre en ekstra indsats i skolearbejdet 
  • Er mødestabil 

”Med Juniormesterlære får du en fleksibel hverdag, hvor skole og praktik kombineres, så du både kan lære og prøve ting i praksis. Da fagpakken er komprimeret, forventer vi, at du kan arbejde målrettet og selvkørende, men vi hjælper dig, så dine uddannelses- og erhvervsdrømme kan blive til virkelighed”, fortæller Ina Hansen, viceskoleleder på Hornum Skole og daglig leder af Juniormesterlære klasserne. 

Ina kommer på rundtur på kommunens overbygningsskoler i uge 14 og 15, og der er også mulighed for at booke individuelle samtaler.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler