ForsideRebildNyt midtbyråd på vej: Støvrings borgere får større indflydelse på lokalområdets udvikling

Nyt midtbyråd på vej: Støvrings borgere får større indflydelse på lokalområdets udvikling

Nyt midtbyråd på vej: Støvrings borgere får større indflydelse på lokalområdets udvikling

Økonomiudvalget i Rebild Kommune vil på møde den 13. marts behandle en beslutningssag: Kommissorium for Midtbyrådet i Støvring

Som en del af Frie Bymidter skal der oprettes et midtbyråd for Støvring. Forvaltningen har udarbejdet et kommissorium for midtbyrådet, der beskriver rådets rolle, rammer og sammensætning. Økonomiudvalget skal udpege repræsentanter til midtbyrådet, og byrådet skal godkende kommissoriet for midtbyrådet.

Bilag 1 – Kommisorium for midtbyråd for Støvring

Forvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at der udpeges 2 repræsentanter til Midtbyrådet.

Forvaltningen indstiller til byrådet, at kommissorium for Midtbyrådet godkendes.

Sagsfremstilling

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har offentliggjort lovforslaget til forsøgsordningen for Frie Bymidter. Heri fremgår det, at forsøgsordningen træder i kraft 1. juli 2024 og er dermed udskudt et halvt år. Perioden er desuden forlænget et halvt år, så den løber frem til udgangen af 2029. Det betyder, at forsøgsordningen afslutter et år senere end forventet. Arbejdet med delprojekterne starter dog op i første halvår af 2024 med placering af Borgernes Hus, nedsættelse af et midtbyråd for Støvring og opstart på arbejdet med udviklingsplanen for Støvring midtby.

Som en del af Frie Bymidter skal der oprettes et midtbyråd for Støvring, som skal være et forum for dialog og samarbejde om udviklingen af Støvring midtby. Forvaltningen har udarbejdet et udkast til kommissorium for midtbyrådet, se bilag 1. Kommissoriet beskriver midtbyrådets rolle, rammer og sammensætning. Midtbyrådet sammensættes af repræsentanter fra byrådet, handelsstandsforeningen i Støvring, foreningslivet, skole, kirke, lokalråd, forsyning samt Borgeres Hus, ejendomsejere, boligselskaber og forvaltningen. Den politiske repræsentation udgøres af borgmester samt 2 medlemmer af Økonomiudvalget. Midtbyrådet forventes opstartet i foråret 2024.

Økonomi: Facilitering af midtbyrådet finansieres af budget for Frie Bymidter.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler