Overlade FDF’s nye kredshus bliver et af 32 specialtegnede huse i Danmark
Alt tegner til, at Overlade FDF til maj vil kunne tage det nye kredshus i brug. Håndværkerne gør det bedste de kan for at få det til at lykkes. Men nogle uundgåelige stop har bremset færdiggørelsen af bygningen.
Der udtrykkes stor spænding omkring færdiggørelsen fra Overlade FDF’s side. Et kredshus som de har set frem til længe. Flere gange er byggeriet blevet udsat, men det kræver tålmodighed at få et splinternyt hus uden at skulle betale en krone for det.
Det er nemlig Den A. P. Møllerske Støttefond, der donerer huset til Overlade FDF. I alt opføres der 32 eksemplarer af kredshuse i Danmark. De laves efter en speciel arkitektur, hvor spejdere fra FDF fra hele landet er kommet med ønsker til et drømmehus.
Det nye kredshus bliver meget mere brugervenligt end det tidligere kredshus. En stor fordel er, at der bliver et handicaptoilet, hvilket der ikke har været tidligere. Der bliver tekøkken, samlingslokale, sovepladser på loftet, opbevaringsfaciliteter i overdelen og en terrasse, som giver helt nye muligheder for aktiviteter.
Der er dog en række udgifter ved nyetableringen, som Overlade FDF selv skal finansiere. Det har man dog allerede på plads. Det ved tilsagn fra andre fonde om, at de vil dække udgifterne.





